Mange tror, at et 'byg selv-skur' er et projekt, der kun er for professionelle håndværkere. Men det er altså en myte. Med den rigtige plan og en god vejledning kan du sagtens ende med et solidt og funktionelt skur, du kan være stolt af. I denne guide får du vores bedste, jordnære råd, så du kan forvandle din idé til virkelighed, trin for trin.
Kan man virkelig bygge et skur selv?
Her hos NKL Tømrer & Snedker hører vi det tit: "Et skur? Det er da alt for stort et projekt for mig." Tanken om bygningsreglementer, tekniske udfordringer og dyre fejl kan hurtigt tage pusten fra de fleste.
Men bare rolig. Som stifter af NKL Tømrer & Snedker kan jeg, Nick Klint Lundquist, forsikre dig om, at det er fuldt ud muligt. Nøglen til succes ligger næsten altid i solid forberedelse og de rigtige råd. Det handler ikke om at eje det dyreste værktøj, men om at gribe opgaven an på den rigtige måde fra starten.
Derfor har vi lavet denne guide. Vi deler ud af vores praktiske erfaring og tager dig i hånden hele vejen – uden uforståeligt fagsprog. Du får ikke bare en overfladisk tjekliste, men en ærlig forklaring på, hvorfor de forskellige trin er vigtige.
Hvad får du ud af at læse med her?
Guiden er bygget op som en køreplan, der hjælper dig med at styre uden om de klassiske begynderfejl. Når du har læst den, har du fået konkret viden om:
- Planlægning og regler: Vi koger bygningsreglementet ned til det, du reelt har brug for at vide, og viser dig, hvordan en god plan er halvdelen af arbejdet.
- De rigtige materialer: Du lærer, hvordan du vælger materialer, der kan holde til det danske vejr – uden at sprænge budgettet.
- Et fundament, der holder: Vi gennemgår, hvordan du skaber et stabilt fundament, så dit skur ikke står og vipper efter den første storm.
- Selve byggeriet, trin for trin: Du får en praktisk gennemgang af, hvordan du rejser træskelettet, monterer beklædningen og lægger et tag, der er 100% tæt.
Vores mål er at give dig den selvtillid, der skal til for at forvandle en god idé til et færdigt skur. Så lad os komme i gang.
Få styr på planlægning og regler, før du svinger hammeren
En solid plan er dit absolut vigtigste værktøj. Mange tror, at et byg-selv-skur projekt starter med at købe en masse træ, men som erfaren tømrer starter jeg altid med papir og blyant. Før du overhovedet tænker på at røre en sav, skal vi have helt styr på detaljerne.
En god plan er din garanti for at undgå dyre fejl og ende med et skur, der rent faktisk løser dit behov. Det sparer dig for utrolig meget tid, penge og ikke mindst en masse frustrationer undervejs.
Hvad skal dit skur egentlig bruges til?
Det første og allervigtigste spørgsmål, du skal stille dig selv, er ret simpelt: Hvad skal du bruge skuret til? Dit svar bestemmer alt fra størrelse og materialer til placeringen af døren.
- Opbevaring af haveredskaber: Her er smarte hylder og ophæng måske vigtigere end selve gulvpladsen. Tænk i højden.
- Cykelskur: Kræver nem adgang og en dør, der er bred nok til, at du ikke ridser cyklerne på vej ind og ud.
- Lille værksted: Her skal du tænke på plads til en arbejdsbænk, godt lysindfald fra et vindue og måske endda strøm.
Når du ved, hvad formålet er, så tegn en simpel skitse. Den behøver ikke være perfekt, men den giver dig et visuelt overblik og hjælper dig med at planlægge indretningen. Tænk over, hvor døren skal sidde for at give det bedste flow i haven.
Kend reglerne og undgå nabostridigheder
Det her er nok den del, der skræmmer flest fra at gå i gang. Men bare rolig, reglerne er ofte mere simple, end du tror. I Danmark kan du som regel bygge et skur på op til 10 m² uden at skulle spørge kommunen om lov. Dette skyldes, at småbygninger under 50 m² samlet set på din grund typisk ikke kræver byggetilladelse.
Mit bedste råd er dog altid det samme: Brug fem minutter på din kommunes hjemmeside. Tjek den lokale lokalplan for dit område. Der kan være særlige regler for materialer eller placering, som trumfer de generelle bygningsreglementer.
En klassisk faldgrube er afstanden til skel. Hovedreglen er, at dit skur skal placeres mindst 2,5 meter fra skellet til naboen. Det er den sikre afstand, der holder dig fri af potentielle konflikter.
Find den perfekte placering i haven
Placeringen er afgørende for, hvor glad du bliver for dit skur i det lange løb. Grib en kop kaffe, gå en tur i haven og overvej lige de her punkter:
- Praktisk adgang: Skal skuret ligge tæt på køkkenhaven, så du nemt kan hente dine redskaber? Eller tæt på indkørslen, så cyklerne er lette at få fat i? Tænk på dine daglige rutiner.
- Sol og skygge: Et skur i fuld sol kan blive til en bageovn om sommeren. Omvendt kan en skyggefuld plet bag huset være perfekt til et opbevaringsskur, der ikke behøver dagslys.
- Udsyn fra huset: Tænk over, hvad du ser fra dine vinduer. Skal skuret være en pæn, integreret del af haven, eller skal det gemmes lidt af vejen bag en hæk?
En god planlægning er fundamentet for ethvert vellykket byggeprojekt, uanset om det er et lille skur eller en større renovering af hus. Når du har styr på formål, regler og placering, er du klar til at lave en materialeliste og komme et stort skridt tættere på dit færdige skur.
Sådan støber du et solidt fundament
Et skur er kun så stærkt som det fundament, det hviler på. Det er fristende at skynde sig igennem denne del for at komme i gang med det sjove, men tro mig – det er den absolut dyreste fejl, du kan lave i dit byg et skur selv projekt.
Som tømrer har jeg set det alt for mange gange: Et ellers flot skur, der efter få år hælder faretruende til den ene side. Døre, der binder. Revner, der opstår. Alt sammen fordi fundamentet ikke var i orden fra starten. Hos NKL Tømrer & Snedker ved vi, at et solidt fundament er din bedste forsikring. Lad os derfor se på, hvordan du bygger rigtigt fra begyndelsen.
Start med jorden – den oversete helt
Inden du overhovedet tænker på beton eller fliser, skal jorden forberedes. Du kan ikke bare bygge oven på græsplænen. Det er her, det første vigtige slag skal slås.
Sæt pæle i hjørnerne, og spænd snore ud for at markere skurets præcise omrids. Et godt trick er at måle diagonalerne – de skal være helt ens for at sikre, at dine hjørner er 90 grader.
Herefter skal du have fat i spaden. Alt muldjord og græs inden for markeringen skal væk. Grav dig ned, til du rammer fast, bæredygtig jord. Typisk er det omkring 15-20 cm ned. Det øverste muldlag er organisk og vil med tiden synke sammen, hvilket får dit fundament – og dit skur – til at sætte sig skævt.
Når mulden er væk, er det tid til at lægge et lag stabilgrus på cirka 10 cm. Det her lag skal komprimeres grundigt med en pladevibrator. Det skaber en fast og drænende base for resten af fundamentet.
Hvilken type fundament skal du vælge?
Der er flere veje til et godt fundament. Valget afhænger mest af skurets størrelse, jordens beskaffenhed og selvfølgelig dit budget. Her er de to mest almindelige løsninger, der passer perfekt til et byg et skur selv projekt.
Den simple løsning med fliser
Til mindre skure, lad os sige op til 10 m², kan et fundament af havefliser være en helt fin og overkommelig løsning, især hvis jorden er fast.
- Fordele: Det går relativt stærkt, koster ikke alverden, og du behøver ikke leje en betonblander.
- Ulemper: Det er ikke lige så robust som en støbt løsning og egner sig dårligt til større skure eller blød, leret jord.
Fliserne lægges direkte oven på det komprimerede stabilgrus. Brug dit lange vaterpas flittigt, for de skal ligge helt plant. Hele skurets træramme kommer til at hvile på de her fliser, så præcision er altafgørende.
Et lille tip fra værkstedet: Husk at lægge en ukrudtsdug under gruset. Det er en lille detalje, der sparer dig for at skulle fjerne mælkebøtter inde fra dit skur om et par år.
Den professionelle løsning med punktfundament
Vil du bygge noget, der står solidt i årtier? Så er et punktfundament med justerbare stolpesko den absolut bedste metode. Det er den løsning, vi hos NKL Tømrer & Snedker bruger i ni ud af ti tilfælde.
Her graver du huller, hvor skurets bærende stolper skal stå. Hullerne fyldes med beton, og i den våde beton placerer du en stolpesko. Det geniale ved denne metode er, at hele trækonstruktionen løftes fri af jorden. Det giver optimal ventilation og er den suverænt bedste beskyttelse mod råd og fugt nedefra.
- Fordele: Ekstremt stabilt, lang levetid og optimal beskyttelse af træværket.
- Ulemper: Det kræver mere gravearbejde og en smule bøvl med at blande beton.
En kritisk detalje: Hullerne skal graves ned til frostfri dybde. I Danmark betyder det minimum 90 cm. Springer du over her, risikerer du, at frosten i jorden skubber fundamentet op om vinteren – og så er skaden sket.
Når du støber, skal du sikre dig, at alle stolpesko sidder i nøjagtig samme højde og flugter perfekt. En stramt udspændt rettesnor mellem de yderste punkter er din bedste ven her.
Uanset hvilken metode du lander på, så arbejd metodisk og tjek dine mål igen og igen. Et fundament, der er 100% i vater og vinkel, gør resten af byggeriet uendeligt meget nemmere. Det er her, du lægger grundstenen til et resultat, du kan være stolt af i mange år.
Byg skurets skelet og vælg den rette beklædning
Nu er det tid til at smøge ærmerne op. Med fundamentet på plads kan det sjove for alvor begynde – det er her, du forvandler en flad grund til noget, der rent faktisk ligner et skur. Skelettet, eller remkonstruktionen som vi kalder det i fagsprog, er hele skurets rygrad. Det er her, styrken ligger.
En klassisk begynderfejl i ethvert byg et skur selv projekt er at skynde sig med skelettet for at komme til beklædningen. Men et skelet, der er bare en smule ude af vinkel, kommer til at drille dig hele vejen op til taget. Lad os derfor bygge det rigtigt fra start med de samme simple tømrerteknikker, som vi hos NKL Tømrer & Snedker bruger hver eneste dag.
Samling af bundrammen
Det allerførste, vi bygger, er bundrammen. Det er den rektangulære træramme, der skal monteres direkte oven på dit fundament, uanset om det er fliser eller stolpesko. Her er præcision simpelthen altafgørende.
Start med at skære dine bjælker til. Brug træ i en fornuftig dimension, for eksempel 45×95 mm trykimprægneret træ. Når du samler rammen i hjørnerne, skal du være 100% sikker på, at den er vinkelret.
Et gammelt tømrertrick, der aldrig slår fejl, er 3-4-5 reglen. Mål 3 meter ud ad den ene side fra et hjørne og 4 meter ud ad den anden. Afstanden i diagonalen mellem de to punkter skal være præcis 5 meter. Er den det, har du et perfekt 90-graders hjørne.
Når rammen er samlet og vinklen er i skabet, fastgøres den solidt til fundamentet. Det er din garanti for, at skuret ikke flytter sig, når den første efterårsstorm raser.
Rejs stolperne og monter topremmen
Nu skal vi i højden. Stolperne er de lodrette bjælker, der udgør hjørnerne og væggene i dit skur. En god tommelfingerregel er at montere dem med en afstand på omkring 60 cm fra midte til midte. Det mål passer nemlig rigtig godt til standardbredder på beklædningsbrædder og eventuelle indvendige plader.
Rejs én stolpe ad gangen, og hav vaterpasset klar til at sikre, at den står helt i lod. Sæt den midlertidigt fast med et par skrå brædder, så den ikke vælter, mens du arbejder videre. Gentag processen, indtil alle stolper står ret.
Når alle stolper er på plads, skal de bindes sammen foroven med topremmen. Topremmen er i bund og grund en tro kopi af bundrammen, som du lægger oven på stolperne. Den skaber en stiv og stabil konstruktion, der er klar til at bære taget. Brug solide vinkelbeslag og lange, kraftige skruer til alle samlinger – det er dem, der giver skelettet sin råstyrke.
Vælg skurets 'frakke' – den rigtige beklædning
Med skelettet på plads er det tid til at give dit skur sin beskyttende frakke. Beklædningen er ikke kun afgørende for skurets udseende, men også for dets evne til at modstå det lunefulde danske vejr. Valget af træ og selve monteringen er derfor utrolig vigtigt.
Her er de mest populære typer træbeklædning, vi ofte anbefaler:
- Klinkbeklædning: En klassisk og meget effektiv løsning. Brædderne monteres vandret og overlapper hinanden som skæl på en fisk, hvilket leder regnvand effektivt væk.
- 'En på to'-beklædning: Her monteres brædderne lodret. Først et lag med mellemrum, og derefter dækbrædder, der dækker samlingerne. Det giver et moderne, stilrent udtryk og er ekstremt holdbart.
- Blokhusbrædder: Disse brædder har fer og not, så de låser sig ind i hinanden. Det skaber en meget tæt og solid væg, der minder om et rigtigt bjælkehus.
Når du vælger træsort, er trykimprægneret fyr et budgetvenligt og holdbart valg. Hvis du drømmer om et mere naturligt look, er lærk et fantastisk alternativ. Dets høje indhold af harpiks fungerer som en naturlig imprægnering.
Sådan monterer du beklædningen korrekt
En korrekt montering er lige så vigtig som selve materialet. Her er et par gyldne regler, der sikrer et professionelt og holdbart resultat:
- Husk ventilationen: Før du monterer det første bræt, så fastgør et insektnet langs bunden af skelettet. Det sikrer ventilation bag beklædningen og – måske endnu vigtigere – holder mus ude.
- Hold afstand til jorden: Monter altid det nederste bræt mindst 10-15 cm over jorden. Dette beskytter træet mod fugt og opsprøjt, som er en af de hyppigste årsager til råd.
- Søm rigtigt: Fastgør kun brædderne, så træet kan arbejde. Ved klinkbeklædning sømmer du kun i toppen af hvert bræt, lige over det underliggende bræt. Det lader træet udvide sig og trække sig sammen uden at sprække.
Brug altid rustfri eller varmforzinkede søm eller skruer. Almindelige skruer ruster og efterlader grimme, sorte striber ned ad din nye beklædning. Det er en lille detalje, men den gør en enorm forskel for det færdige udseende og holdbarheden af dit byg et skur selv projekt.
Læg et tæt tag og få styr på de sidste detaljer
Mange tror, at når først skelettet til skuret står, er det værste overstået. Men i min bog er det faktisk nu, det rigtig spændende – og afgørende – arbejde begynder. Vi skal have forvandlet det nøgne træskelet til et solidt og vejrbestandigt skur, der kan klare alt, hvad det danske klima kaster efter det.
Taget er uden tvivl den mest udsatte del af dit skur, og her er der absolut ingen plads til kompromiser. En lille, tilsyneladende ubetydelig utæthed kan over tid forårsage massive skader på både konstruktionen og alt, hvad du opbevarer indeni. Tænk på det som den bedste forsikring, du kan give dit byg et skur selv projekt.
Byg en solid og simpel tagkonstruktion
Før selve tagbelægningen kan komme på, skal vi have lavet den ramme, taget hviler på. Det er her, spærene kommer ind i billedet. Spær er de bjælker, der bærer taget og skaber den nødvendige hældning.
For et simpelt skur med ensidig taghældning er processen heldigvis til at overskue. Du monterer spærene oven på topremmen med en fast afstand, typisk omkring 60-80 cm. Hældningen er altafgørende – selv på et "fladt" tag skal du sikre et fald på mindst 2,5 cm pr. meter, så regnvand effektivt kan løbe af.
Oven på spærene lægger du et fast underlag, for eksempel rupløjede brædder eller krydsfinerplader. Dette undertag giver ikke kun en stabil base for den endelige tagbelægning, men fungerer også som en ekstra barriere mod fugt.
Vælg den rette tagbelægning til dit skur
Med undertaget på plads er det tid til at beslutte, hvad der skal på toppen. Valget står typisk mellem budget, udseende og hvor nemt det skal være at montere.
Her er to populære løsninger, der passer perfekt til et gør-det-selv skur:
- Tagpap: En klassisk og økonomisk fornuftig løsning, især til skure med lav taghældning. Det er relativt nemt at lægge selv og holder tæt i rigtig mange år – hvis altså det er monteret korrekt.
- Trapezplader: Et bundsolidt alternativ i stål eller plast. Trapezplader er utroligt holdbare, lynhurtige at montere og fås i et væld af farver. Det er en ideel løsning, hvis du drømmer om et tag, der stort set er vedligeholdelsesfrit.
Uanset hvad du vælger, er der ét kritisk punkt, hvor de fleste fejl sker: kanter og samlinger. Vær nærmest fanatisk omhyggelig her. Sørg for rigeligt med overlap, og forsegl alle afslutninger, som var det en ubådsluge.
Hos NKL Tømrer & Snedker ser vi ofte, at utætheder stammer fra forkert montering langs kanterne. Brug tid her, og følg producentens anvisninger til punkt og prikke – det er den bedste garanti for et tæt tag.
Principperne for at lægge et tæt tag er de samme, hvad enten det er et lille skur eller et stort hus. Står du over for en større tagopgave, kan du finde mere inspiration i vores guide til tagrenovering og nyt tag i Nordsjælland.
De afsluttende detaljer, der giver et professionelt look
Nu ligner det for alvor et skur, men det er de sidste finesser, der adskiller et godt resultat fra et fremragende. Det er her, du monterer de afsluttende brædder, der både beskytter og pynter.
Montering af vindskeder og sternbrædder
Langs tagets kanter skal der monteres vindskeder og sternbrædder. De er ikke kun til pynt; de beskytter spærenes ender og selve tagkonstruktionen mod regn og rusk fra siderne. De dækker de rå kanter og giver en pæn, afsluttet ramme om taget. Spring ikke over, hvor gærdet er lavest her – brug brædder af god kvalitet, da de er meget udsatte for vejret.
Skal du have tagrender?
Ja, det skal du. Selvom det "bare" er et skur, er tagrender en rigtig god idé. De opsamler regnvandet fra taget og leder det kontrolleret væk fra fundamentet og væggene. På den måde undgår du, at vand samler sig ved soklen, hvilket kan føre til fugtproblemer og underminere dit fundament over tid. Montering af tagrender er en lille ekstra opgave, der forlænger skurets levetid markant.
Den sidste og vigtigste forsegling
Det allersidste, men måske vigtigste skridt, er overfladebehandlingen. Giv hele skuret en grundig omgang træbeskyttelse, maling eller olie. Det er denne forsegling, der beskytter træet mod solens nedbrydende UV-stråler og den konstante danske fugt.
Vent ikke med denne del. Jo hurtigere træet bliver beskyttet, desto bedre står det rustet til at modstå vejr og vind. Husk især at give endetræet – altså de afsavede ender på brædderne – et ekstra lag. Det er her, træet suger mest fugt, så en god forsegling lige dér er guld værd.
Med et tæt tag og en solid overfladebehandling er dit byg et skur selv projekt nu klar til at tjene dig i mange, mange år fremover.
Undgå de typiske faldgruber – en tømrers bedste tips
Selvom du følger en guide slavisk, er der altid et eller andet, der driller undervejs. Som tømrer ved jeg, at erfaring ofte er den lille detalje, der adskiller et projekt, der ser lidt for "hjemmelavet" ud, fra et, der bare står knivskarpt. Her har jeg samlet nogle af de guldkorn, vi hos NKL Tømrer & Snedker har lært gennem utallige skur-projekter.
Tænk på de her tips som den erfarne makker, der kigger dig over skulderen og giver dig det dér afgørende råd, lige når du står og mangler det. Det er de små tricks, der gør hele processen nemmere og løfter resultatet til et helt nyt niveau.
De klassiske begynderfejl, du nemt kan undgå
Vi ser de samme fejl igen og igen, når gør-det-selv-folket kaster sig over skurbyggeriet. Kender du dem på forhånd, kan du styre direkte uden om dem og spare dig selv for en masse tid og ærgrelse.
- Fundamentet er skævt. Selv få millimeters skævhed i bunden bliver hurtigt til flere centimeter i toppen af skuret. Det betyder døre, der binder, og samlinger, der gaber. Brug dit vaterpas og din rettesnor konstant. Mål hellere tre gange for meget end én gang for lidt.
- Beklædningen sidder for lavt. Mange begår den fejl at starte det første bræt helt nede ved jorden. Det er en direkte invitation til råd og svamp. Sørg for, at din beklædning starter mindst 10-15 cm over terræn – så er træet beskyttet mod fugt og vandsprøjt.
- Der spares på beslag og skruer. Et skurs styrke ligger i samlingerne. Brug altid varmforzinkede eller rustfri skruer og solide vinkelbeslag. Ja, det koster lidt ekstra, men det er afgørende for, at dit skur kan modstå vind og vejr i mange år.
En sniger, vi ofte ser, er manglende ventilation bag beklædningen. Uden luft til at cirkulere, fanges fugten, og træet begynder stille og roligt at rådne indefra. Et simpelt insektnet i top og bund af hulrummet er en billig og utrolig effektiv løsning på det problem.
Et par håndværkertricks, der gør arbejdet lettere
Det handler ikke kun om at undgå fejl – det handler også om at arbejde smartere. Her er et par simple tricks, der kan gøre en kæmpe forskel for dit projekt.
Krydsmålet er din bedste ven
Når du samler rammen til gulvet eller væggene, hvordan sikrer du dig så, at hjørnerne er præcis 90 grader? Nemt. Mål diagonalerne fra hjørne til hjørne. Når de to mål er fuldstændig identiske, er din ramme i perfekt vinkel. Det er et gammelt tømrertrick, der aldrig slår fejl.
Giv endetræet lidt ekstra kærlighed
Hver gang du saver et bræt over, blotlægger du endetræet, som suger fugt til sig som en svamp. Giv altid enderne et ekstra lag træbeskyttelse eller maling, inden du monterer dem. Det tager to minutter, men forlænger træets levetid markant. Skal du i gang med en større opgave i Herlev-området, kan du læse mere om vores tilgang til professionelt tømrerarbejde her.
Mange glemmer i øvrigt at budgettere realistisk. En undersøgelse viser, at et simpelt træskur på 10 m² hurtigt løber op i omkring 9.750 kr. alene i materialer – og det er vel at mærke uden værktøj. Få flere detaljer om priser på selvbyggerprojekter hos Bolius.
Med disse almindelige fejl og praktiske tips i baghovedet er du langt bedre rustet til at bygge et skur, der ikke bare er funktionelt, men som du stolt kan vise frem i mange år fremover.
Tit og ofte stillede spørgsmål om at bygge skur
Når man kaster sig ud i et byg et skur selv-projekt, dukker der næsten altid de samme spørgsmål op. Her hos NKL Tømrer & Snedker har vi samlet de mest gængse, så du kan få klare svar og komme trygt videre med dit byggeprojekt.
Hvor stort må jeg bygge uden tilladelse?
Som udgangspunkt må du opføre op til 50 m² småbyggeri på din grund, uden at du behøver at ansøge kommunen om byggetilladelse. Det er den generelle tommelfingerregel.
Men – og det er et vigtigt men – du skal stadig overholde bygningsreglementet og eventuelle lokalplaner, der gælder for netop dit kvarter. Brug lige fem minutter på din kommunes hjemmeside for at tjekke regler for afstand til skel, højde og bebyggelsesprocent. Det er en lille indsats, der kan spare dig for store problemer senere.
Hvilket træ er bedst til et skur?
Valget af træsort er helt afgørende for, hvor længe dit skur holder. Vores erfaring siger, at den bedste og mest økonomiske løsning ofte er en kombination:
- Til skelettet: Her er der ingen vej udenom trykimprægneret træ. Det er simpelthen den bedste forsikring mod råd og svamp i den bærende konstruktion, især i det fugtige danske vejr.
- Til beklædningen: Gran og lærk er to fremragende valg. Lærk er fra naturens side rigt på olie, hvilket gør det utroligt modstandsdygtigt. Behandlet gran er et mere budgetvenligt alternativ, der stadig giver en rigtig pæn og holdbar facade.
Skal jeg støbe et fundament?
Det afhænger helt af størrelsen på dit skur og hvad det skal bruges til. Til de mindre skure på under 10 m², der mest skal huse haveredskaber, kan et stabilt underlag af fliser eller justerbare stolpesko sagtens være nok.
Alligevel er vores klare anbefaling næsten altid et støbt punktfundament i frostfri dybde (typisk 90 cm). Det er den mest solide og langtidsholdbare løsning. Fundamentet løfter træet fri fra den fugtige jord, sikrer ventilation og forhindrer, at frosten skubber og vrider skuret skævt over vinteren.
Når du planlægger størrelsen, så tænk over de reelle behov. Det gennemsnitlige skur i Danmark er omkring 10 m², men en typisk dansk familie ejer for eksempel omkring 2,3 cykler. Et skur med god plads til cyklerne er derfor ofte et rigtig godt udgangspunkt. Du kan læse mere om, hvordan du planlægger det perfekte cykelskur på nklfirma.dk.
Er du kommet i tvivl, eller vil du bare være sikker på at få et resultat i tømrerkvalitet fra starten? Hos NKL Tømrer & Snedker er vi klar til at hjælpe, uanset om du har brug for et godt råd eller et færdigt skur. Kontakt os i dag og få en uforpligtende snak om dine muligheder.