Mange tror, at en dampspærre i gulvet bare er et stykke plastik, man ruller ud for syns skyld. Men som tømrermester med mange års erfaring, kan jeg fortælle dig, at den er selve fundamentet for et sundt hjem og et gulv, der holder i mange år. Her hos NKL Tømrer & Snedker ser vi desværre alt for ofte, hvad der sker, når den mangler: fri passage for fugt fra undergrunden, som hurtigt fører til råd, skimmelsvamp og et dårligt indeklima.
Læs med her, så viser jeg dig præcis, hvorfor dampspærren er så afgørende, hvordan den skal monteres korrekt, og hvilke klassiske fejl du for alt i verden skal undgå. Efter få minutter vil du være klædt på til at sikre, at dit gulvprojekt ender som en succes – ikke en dyr fugtfælde.
Hvorfor din dampspærre i gulvet er så afgørende
En dampspærre er ikke bare en god idé – i mange danske byggerier er den et absolut krav. Den fungerer som et usynligt, men helt uundværligt skjold, der beskytter hele din gulvkonstruktion. Særligt i vores fugtige, danske klima er risikoen for fugtskader en konstant trussel, som vi som fagfolk tager dybt alvorligt.
Forestil dig, at dit betongulv i stueetagen eller kælderen er som en stor svamp. Selvom overfladen føles knastør, vil der altid være en vis mængde restfugt, der langsomt siver opad. Når den fugt rammer organisk materiale som træstrøer eller dit flotte nye parketgulv, starter en langsom, men sikker nedbrydning.
Her er dampspærren et must
I vores daglige arbejde ser vi desværre alt for ofte, hvad en manglende eller forkert monteret dampspærre kan føre til af dyre reparationer. Det er især kritisk i disse situationer:
- Gulve direkte på beton: Uanset om det er i en kælder eller en stueetage (det man kalder et terrændæk), skal der altid være en fugt- og dampspærre. Den er den eneste barriere mod opstigende grundfugt.
- Gulve med gulvvarme: Varmen fra slangerne får faktisk fugten i underlaget til at fordampe hurtigere. Uden en tæt spærre ender al den fugt fanget i din gulvkonstruktion.
- Nybyggeri og større renoveringer: Et nystøbt betondæk indeholder enorme mængder byggefugt, som skal forhindres i at trænge op og ødelægge de færdige gulve.
En korrekt installeret dampspærre beskytter altså ikke kun dit gulv, men også din families helbred ved at nægte skimmelsvamp en chance for at etablere sig.
Faresignaler i dit nuværende gulv
Hvordan ved du så, om dit gulv allerede kæmper med et fugtproblem? Der er heldigvis nogle ret tydelige tegn, du kan holde øje med. Hvis du genkender et eller flere af dem, kan det være et signal om, at din dampspærre er utæt, forkert monteret, eller slet ikke eksisterer.
Mange ældre huse blev bygget, før man havde samme fokus på fugtsikring som i dag, og det er ofte her, vi ser de største udfordringer. Vær opmærksom på:
- En muggen eller jordslået lugt: Det er det mest klassiske tegn på, at der gemmer sig fugt og muligvis skimmelvækst under gulvbrædderne.
- Gulvet buler eller knirker unormalt: Træ udvider sig, når det bliver fugtigt. Det kan få brædderne til at slå sig og blive ujævne.
- Mørke pletter eller misfarvninger: Hold især øje langs fodpanelerne og i samlingerne. Misfarvninger her kan afsløre, at fugten kommer nedefra.
- Gulvbelægningen slipper: Hvis din vinyl- eller linoleumsbelægning begynder at slippe i kanterne, kan det skyldes, at fugt er ved at opløse limen.
Vores erfaring er helt klar: En investering i en korrekt udført dampspærre er en af de billigste forsikringer, du kan give dit hjem. At springe over her kan ende med skader for hundredtusindvis af kroner.
Ifølge anerkendte bygningsvejledninger, som f.eks. fra Byg-Erfa, skal en dampspærre altid placeres på den varme side af isoleringen for at virke korrekt. Målet er at holde den relative luftfugtighed ved dampspærren under 75 %, da det er grænsen for, hvornår skimmel kan begynde at gro. Det kræver materialer med en meget høj modstand mod vanddamp (en høj Z-værdi), som er langt mere effektiv end almindelig byggefolie. Du kan læse mere om de tekniske krav i det gældende bygningsreglement.
At forstå, hvor vigtig dampspærren er, er det første skridt mod et sundt og holdbart gulv. Overvejer du at få lagt nyt gulv, kan du se vores ydelser inden for gulvlægning og finde mere inspiration.
Sådan placerer du din dampspærre korrekt
Mange tror, at bare der ligger en dampspærre et eller andet sted i gulvkonstruktionen, så er alt godt. Men sandheden er, at en af de dyreste og mest alvorlige fejl, vi gang på gang ser, er en forkert placeret dampspærre i gulvet. Det er ikke nok bare at have den – den skal ligge på en helt bestemt plads for at gøre sit job.
Ligger den forkert, gør den i bedste fald ingen gavn. I værste fald kan den fange fugt på den forkerte side og skabe en tikkende bombe af råd og skimmelsvamp lige under dit flotte, nye gulv. Her får du en grundig gennemgang af, hvorfor placeringen er så afgørende, så du undgår de faldgruber, alt for mange havner i.
Kender du forskel på fugtspærre og dampspærre?
For at ramme den rigtige placering, skal vi først have styr på begreberne. Selvom en fugtspærre og en dampspærre ofte ligner hinanden til forveksling, tjener de to vidt forskellige formål, som direkte dikterer deres plads i gulvopbygningen.
En fugtspærre har én klar mission: at stoppe opstigende fugt fra jorden eller restfugt fra et betondæk. Den fungerer som en solid fysisk barriere, der sikrer, at fugten aldrig når op til de organiske materialer som isolering og træstrøer.
En dampspærre, derimod, skal forhindre den varme, fugtige luft fra din stue i at sive ned i de koldere dele af gulvkonstruktionen. Hvis varm luft møder en kold overflade, kondenserer fugten og bliver til vanddråber – præcis som på en kold rude om vinteren. Det er det, vi vil undgå.
Den allervigtigste huskeregel er ganske simpel: Fugtspærren skal ligge så tæt på fugtkilden som muligt (altså direkte oven på betonen). Dampspærren skal altid ligge på den varme side af isoleringen (mod din stue).
Den korrekte opbygning – lag for lag
For at gøre det helt konkret, lad os bygge et typisk gulv oven på et betondæk op nedefra. Det er præcis den rækkefølge, vi hos NKL Tømrer & Snedker følger for at garantere et sundt og holdbart resultat.
- Betondækket: Selve fundamentet. Det skal være rent, tørt og plant, før vi overhovedet begynder.
- Fugtspærren: Her ruller vi en godkendt, kraftig folie direkte ud på betonen. Vi sørger for rigeligt med overlap mellem banerne og taper alle samlinger grundigt. Folien skal også føres et stykke op ad væggene.
- Isoleringen: Oven på fugtspærren lægges isoleringspladerne, som holder gulvet varmt og forhindrer kuldebroer.
- Strøer/bjælker: Trækonstruktionen, som gulvbrædderne skal monteres på, placeres oven på isoleringen.
- Gulvbrædder: Til sidst kommer det færdige gulv, hvad enten det er parket, planker eller laminat.
I denne helt klassiske opbygning fungerer folien på betonen faktisk både som fugtspærre og dampspærre, fordi den er placeret korrekt i forhold til begge potentielle fugtproblemer.
Forvirringen er desværre udbredt, men dansk byggeskik er ikke til at tage fejl af. En fugtspærres opgave er at blokere fugt fra betonen, og derfor skal den ligge direkte ovenpå. Hvis du i stedet lægger en spærre oven på strøerne, lige under trægulvet, risikerer du at fange fugten mellem spærren og betonen. Det skaber et perfekt miljø for råd og svamp i trækonstruktionen. Læs mere om, hvorfor den korrekte placering er så afgørende for et sundt gulv i denne vejledning fra Bolius.
Et eksempel fra vores hverdag
Vi har desværre set flere skrækhistorier, hvor en velment, men forkert placeret spærre har kostet dyrt. Et klassisk eksempel var en kunde, som havde lagt et nyt, flot trægulv i sin kælder. I sin iver efter at beskytte det mod fugt nedefra havde han lagt en dampspærre oven på strøerne, lige under sit dyre plankegulv.
Problemet var bare, at betonen nedenunder stadig afgav en smule restfugt. Denne fugt blev nu spærret inde i hulrummet mellem beton og dampspærre – et mørkt, fugtigt og iltfattigt miljø, som skimmelsvamp elsker. Efter blot et par år begyndte en jordslået lugt at brede sig i kælderen. Da vi brækkede gulvet op, var strøerne dækket af sort skimmel og begyndende råd. Hele gulvet måtte skiftes, og skaden endte med at koste langt mere end det oprindelige gulv.
Havde spærren ligget direkte på betonen fra start, var det aldrig sket.
Sådan forbereder du undergulvet korrekt
Mange tror, det sværeste ved en dampspærre er at få den rullet pænt ud. Men her hos NKL Tømrer & Snedker ved vi af erfaring, at slaget vindes, længe før du overhovedet åbner rullen. Det hele starter – og slutter – med et bundsolidt forarbejde.
At skyde genvej her er som at bygge et hus på et ustabilt fundament. Det går måske godt i starten, men problemerne kommer før eller siden. Se det her som vores professionelle tjekliste til dig – de trin, vi aldrig selv springer over. Ved at følge dem sikrer du, at din dampspærre kan gøre sit arbejde og beskytte dit gulv i mange årtier.
Tjek for fugt, inden du rører noget som helst
Det absolut vigtigste punkt på dagsordenen er at sikre, at dit betongulv er tørt nok. Et nystøbt betondæk kan se knastørt ud på overfladen, men det kan gemme på en overraskende mængde restfugt. Lægger du en helt tæt dampspærre i gulvet oven på fugtig beton, fanger du fugten og skaber et perfekt miljø for skader på din konstruktion.
Som professionelle hiver vi altid fugtmåleren frem for at få et præcist tal. En god tommelfingerregel er, at den relative fugtighed (RF) i betonen skal være under 90%, før du overhovedet overvejer at lægge dampspærren. Skal der trægulv ovenpå, sigter vi endda endnu lavere, gerne omkring 85% RF.
Har du ikke en fugtmåler ved hånden? Så kan du lave en simpel, men effektiv test:
- Find et stykke klar plast (ca. 50×50 cm).
- Tape det helt tæt til betongulvet hele vejen rundt med malertape.
- Giv det 24-48 timer til at arbejde.
- Kig efter kondens. Hvis der er dannet fugtdråber på indersiden af plastikken, er dit gulv for fugtigt.
Hvis testen viser for meget fugt, findes der desværre ingen magisk løsning. Den eneste vej frem er tålmodighed. Gulvet skal have lov at tørre ordentligt ud, eventuelt med lidt hjælp fra affugtere og god, gammeldags udluftning.
Rengøring er mere end bare at fjerne støv
Når du er helt sikker på, at gulvet er tørt, er det tid til den store rengøring. Og det handler ikke kun om at få det til at se pænt ud. Selv den mindste lille, skarpe genstand kan blive din værste fjende.
Jeg har set sager, hvor en enkelt lille sten, der sad fast under en arbejdssko, blev trådt ned i dampspærren under installationen. Det lille hul var nok til at kompromittere hele barrieren og lade fugten slippe igennem over tid.
En grundig rengøring er derfor ikke bare en hurtig tur med fejekosten. Start med at fjerne alt løst snavs, spartelklatter og små ujævnheder. Giv den gas med en stiv kost, og slut af med en omgang med støvsugeren, så overfladen er helt fri for støv og småpartikler.
Reparer hver en revne og ujævnhed
For at dampspærren kan ligge helt tæt og uden spændinger, skal undergulvet være så plant som muligt. Tag dig tid til at gå hele gulvet efter for revner, huller og andre skønhedsfejl.
- Småting som revner og huller: De klares nemt med en god spartelmasse eller flydespartel.
- Større ujævnheder: Hvis gulvet er meget ujævnt, kan det være nødvendigt at give det en tur med selvnivellerende gulvspartel for at skabe en helt jævn overflade.
Husk, at alt spartelmasse skal hærde fuldstændigt, før du fortsætter. Tjek altid producentens anvisninger for tørretid – og giv det hellere en ekstra dag for en sikkerheds skyld.
Ved at investere den nødvendige tid i disse forberedelser lægger du det bedst mulige fundament for en dampspærre i gulvet, der rent faktisk virker. Det er her, du for alvor sikrer kvaliteten af det endelige resultat.
Vores guide til selve monteringen
Godt, forarbejdet er på plads. Nu kommer vi til den del, hvor det hele for alvor tager form. At montere en dampspærre i gulvet er et præcisionsarbejde, og omhyggelighed er uden tvivl den vigtigste ingrediens. Mange tror, det bare handler om at rulle noget plastik ud, men som med så meget andet håndværk, ligger djævlen i detaljen.
Her deler vi ud af vores erfaring og viser dig præcis, hvordan vi hos NKL Tømrer & Snedker griber opgaven an. Følger du vores råd, står du med en 100% tæt og funktionel løsning, der beskytter dit hjem effektivt i mange år fremover.
Udrulning og overlap af banerne
Det hele starter med udrulningen. Gå i gang i det ene hjørne af rummet, og rul den første bane dampspærre ud i hele rummets længde. Brug lidt tid på at glatte den godt ud, så den ligger helt plant mod undergulvet. Folder og store lufthuller er noget, vi vil undgå fra start.
Når den første bane ligger perfekt, er det tid til den næste. Og her støder vi på et af de mest kritiske punkter i hele processen: overlapningen. Banerne skal overlappe hinanden med mindst 15-20 cm. At gå ned på det her for at spare et par meter folie er en katastrofal fejl, for det skaber et svagt punkt, hvor fugt har fri leg.
Vi ser desværre alt for ofte, at folk kun giver banerne et par centimeters overlap. Det er en kortsigtet besparelse, der kan ende med ekstremt dyre fugtskader. Gå aldrig, aldrig på kompromis med overlapningen.
Bliv ved med at rulle banerne ud på denne måde, til hele gulvfladen er dækket. Tag dig god tid, og sørg hele tiden for, at folien ligger glat og stramt.
Tape, tape og mere tape
Med banerne på plads skal samlingerne forsegles. Og nej, du kan ikke bare gribe den første og bedste rulle tape fra skuffen. Almindelig pakketape eller malertape er helt ubrugeligt her – limen bliver nedbrudt af fugt og temperatursvingninger, og så er hele din forsegling værdiløs.
Du skal have fat i en specialtape, der er udviklet specifikt til dampspærrer. Denne type tape har en ekstremt stærk og holdbar klæbeevne, som sikrer en fuldstændig luft- og damptæt samling i årtier.
- Påfør tapen centreret: Sørg for, at tapen dækker lige meget på begge baner.
- Tryk den godt fast: Brug en lille gummirulle eller en tør klud til at gnide tapen på plads. Det fjerner luftbobler og sikrer maksimal kontakt.
- Vær grundig: Gå hver eneste samling efter. Hver centimeter skal være forseglet, uden undtagelser.
Det er måske den kedeligste del af arbejdet, men det er her, du for alvor sikrer kvaliteten. Og det er netop her, et professionelt resultat adskiller sig fra en risikabel gør-det-selv-løsning.
Den afgørende tætning ved vægge og rør
En dampspærre er kun så tæt som sit svageste punkt. Og de svage punkter finder man næsten altid ved overgangene til vægge, dørkarme og diverse rørgennemføringer. At overse disse detaljer er en klassisk fejl, som vi ofte ser, når vi bliver kaldt ud til en https://nklfirma.dk/renovering-af-hus/ for at rette op på fugtskader.
Opføring langs væggene:
Dampspærren må aldrig stoppe ved gulvets kant. Før den mindst 15-20 cm op ad alle tilstødende vægge. Det skaber en slags "vandtæt bakke", der forhindrer fugt i at snige sig ind fra siderne. Når du senere monterer fodpaneler, dækker de pænt den opførte del af dampspærren, så den bliver helt usynlig.
Tætning omkring rør:
Radiatorrør, afløb og andre installationer gennem gulvet kræver særlig opmærksomhed. Her er almindelig tape sjældent nok. Brug i stedet specielle manchetter eller en flydende tætningsmasse, der er beregnet til formålet. Disse produkter er fleksible og sikrer en varig, tæt forsegling, selvom rørene arbejder en smule.
I dansk byggeri er der klare retningslinjer for, hvordan en dampspærre i gulv skal udføres, især ved terrændæk og gulve med gulvvarme. Ifølge standarder som HusAMA98, skal overlappet være mindst 200 mm, og dampspærren skal føres op ad væggene. De krav er ikke til forhandling, hvis man vil have en lovlig og holdbar konstruktion. Du kan læse mere om kravene til undergulve her hos en anerkendt gulvproducent.
Ved at følge disse trin fra vores håndværksmæssige værktøjskasse er du godt på vej til at montere en dampspærre, der er lige så tæt og effektiv som den, vi selv ville levere. Det kræver omhu, men belønningen er et sundt indeklima og et gulv, der er beskyttet i hele sin levetid.
Undgå de 5 mest almindelige faldgruber
Selvom du har de bedste intentioner og har lavet dit forarbejde grundigt, kan det stadig gå galt, når du lægger dampspærre i gulvet. Her hos NKL Tømrer & Snedker har vi efterhånden set det meste, og gennem årene er der en håndfuld klassiske fejl, vi ser igen og igen. Det er typisk de små, oversete detaljer, der ender med at koste dyrt i sidste ende.
Her får du vores top 5 over de fejl, vi oftest ser – og endnu vigtigere, hvordan du helt konkret undgår dem. Tænk på det som din personlige tjekliste, der kan løfte dit gør-det-selv-projekt fra "godt nok" til professionelt og langtidsholdbart.
1. Du bruger det forkerte tape
Den absolut hyppigste fejl, vi støder på, er, at der er brugt forkert tape til samlingerne. Mange griber efter almindelig pakketape eller gaffatape i værktøjskassen, fordi det er nemt og virker stærkt lige nu og her. Men det er en tikkende bombe under dit gulv.
Almindeligt tape er slet ikke skabt til at modstå de konstante fugt- og temperaturudsving i en gulvkonstruktion. Over tid mørner limen, tapen slipper, og så er dine samlinger pludselig pivåbne. Med ét har du skabt en motorvej for fugt, præcis dér hvor du troede, du var bedst beskyttet.
Løsningen er simpel: Investér altid i en specialtape, der er specifikt godkendt til dampspærrer. Den koster en smule mere, ja, men klæbeevnen er i en helt anden liga og garanterer en tæt forsegling i hele gulvets levetid.
2. Du kommer til at perforere dampspærren
En dampspærre er kun så stærk som sit svageste punkt. Et enkelt lille hul er nok til at underminere hele effekten. Desværre sker perforeringer oftere, end man skulle tro, og det er typisk, når det nye gulv skal lægges ovenpå.
Et søm, der smutter, en skrue, der er lidt for lang, eller et skarpt stykke værktøj, der bliver tabt, kan lave et hul, du måske slet ikke opdager. Vi har set eksempler, hvor en enkelt, skarp sten under en arbejdssko var nok til at punktere folien.
Løsningen er omhu og agtpågivenhed:
- Gå forsigtigt: Vær ekstremt varsom, når du arbejder oven på den udlagte dampspærre. Undgå at slæbe materialer eller trække tunge ting hen over den.
- Beskyt folien: Læg eventuelt et stykke pap eller en tynd plade ud, hvor du arbejder mest intensivt. Det giver en god, midlertidig beskyttelse.
- Tjek og reparer: Gennemgå alle søm- og skruelinjer bagefter. Opdager du et hul, skal det lappes med det samme med den korrekte dampspærretape.
3. Du fører ikke spærren højt nok op ad væggen
En ægte klassiker. Mange stopper dampspærren dér, hvor gulvet møder væggen. Det efterlader en kritisk sårbar åbning langs hele kanten af rummet, hvor fugt let kan snige sig ind fra siden eller trænge op fra fundamentet.
At stoppe dampspærren ved fodpanelet svarer til at bygge en båd, men glemme at tætne samlingen mellem bunden og siderne. Den vil tage vand ind, uanset hvor tæt bunden ellers er.
Løsningen er at tænke i en "vandtæt bakke": Du skal altid føre dampspærren mindst 15 cm op ad alle tilstødende vægge. På den måde skaber du en slags tæt bakke, der effektivt forsegler hele gulvfladen. Den overskydende folie bliver senere dækket pænt af dine fodpaneler, så du ser den ikke.
4. Du glemmer at tætne ordentligt omkring rør
Rørgennemføringer til radiatorer, afløb eller andre VVS-installationer er de helt store syndere. De bliver desværre ofte overset. At skære et hul og håbe på det bedste duer bare ikke. Den mindste sprække omkring et rør er en åben invitation til fugt.
Almindelig tape er sjældent nok her, for det er næsten umuligt at få den til at slutte helt tæt om en rund form uden at lave små folder og utætheder.
Løsningen er at bruge specialprodukter:
- Anvend specielle rørmanchetter, der er designet til netop dette formål. De skaber en fleksibel og 100% tæt forsegling omkring røret.
- Alternativt kan du bruge en flydende tætningsmasse, der er godkendt til dampspærrer, og påføre den omhyggeligt hele vejen rundt.
5. Du lægger spærren på et fugtigt underlag
Den sidste fejl er måske den mest alvorlige af dem alle: at rulle dampspærren ud, før undergulvet er helt tørt. Hvis du forsegler et fugtigt betongulv, fanger du fugten inde i selve konstruktionen. Det skaber et permanent fugtigt miljø, som er den perfekte grobund for skimmelsvamp og råd i dine gulvstrøer og trægulv.
Løsningen er tålmodighed og kontrol: Som vi har nævnt tidligere, skal du altid måle fugtigheden i betonen, før du går i gang. Hvis den relative fugtighed er for høj, må du simpelthen vente. Det er langt bedre at forsinke projektet med et par uger end at risikere en fugtskade, der koster en formue at udbedre.
Vores afsluttende råd til dit gulv
At lægge en dampspærre i gulvet korrekt er uden tvivl den bedste forsikring, du kan give dit hjem. Det er den, der sikrer et sundt og holdbart fundament i årtier fremover. Hvis der er ét budskab, vi her hos NKL Tømrer & Snedker ikke kan understrege nok, så er det: Gå aldrig på kompromis med tætheden.
Husk på, at en dampspærre kun er lige så stærk som sit svageste punkt. Et enkelt lille hul eller en samling, der ikke er helt tæt, kan over tid føre til alvorlige fugtskader, som er dyre at udbedre. Vær derfor ekstremt omhyggelig med alle overlap, tapening og især tætningerne ved rørgennemføringer og langs væggene.
Et perfekt udført stykke arbejde med dampspærren ses aldrig, når gulvet først er lagt. Men dens værdi for dit hjem og dit indeklima er helt uvurderlig.
Skulle du på noget tidspunkt undervejs blive i tvivl, så stop op og spørg en fagmand. Det er altid en bedre og langt billigere løsning end at skulle bryde et helt nyt gulv op igen om et par år.
Er du klar til at tage det næste skridt, men vil du gerne have professionel hjælp til at sikre, at alt bliver udført 100% korrekt? Så tag endelig fat i os hos NKL Tømrer & Snedker. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på opgaver for private boligejere.
Gode spørgsmål (og svar) om dampspærre i gulvet
Når man står over for et gulvprojekt, dukker der næsten altid en masse spørgsmål op omkring den her famøse dampspærre. Det er helt naturligt. Her har vi samlet de spørgsmål, vi oftest støder på i marken, og giver dig vores bud på klare, brugbare svar.
Skal man altid lægge dampspærre under et trægulv på beton?
Ja. Kort og kontant, ja. Det er fristende at springe over, men det er en af de fejl, der kan koste rigtig dyrt i sidste ende.
Beton er et porøst materiale, og selvom det virker knastørt, vil der næsten altid være en smule restfugt, der langsomt siver opad. Uden en effektiv spærre ender den fugt direkte i dit nye, flotte trægulv. Resultatet? Vridning, råd, svamp og et indeklima, du bestemt ikke har lyst til at opholde dig i.
Særligt når vi taler om kældre eller gulve direkte på jorden (terrændæk), er en tæt fugtspærre oven på betonen simpelthen ikke til diskussion. Se det som gulvets regnjakke – den er altafgørende for at holde det tørt.
Dampspærre eller fugtspærre – er det ikke det samme?
Godt spørgsmål, for de to bliver konstant blandet sammen, og det skaber en del forvirring. Lad os lige få styr på begreberne.
En fugtspærre har ét primært formål: at stoppe opstigende grundfugt. Derfor skal den altid placeres så tæt på fugtkilden som muligt, altså direkte oven på betonlaget.
En dampspærre skal derimod forhindre varm, fugtig luft fra rummet i at trænge ned i de koldere dele af konstruktionen og kondensere. Derfor hører den hjemme på den varme side af isoleringen. I mange moderne gulvopbygninger er det dog den samme membran, der løser begge opgaver, hvis den bare er lagt korrekt.
Kan jeg ikke bare bruge en almindelig byggefolie?
Det er en rigtig dårlig idé, som vi ser alt for ofte. Hold dig langt væk fra den billige afdækningsplast fra byggemarkedet. Den er slet ikke designet til at være permanent tæt og holder ikke i længden.
Du skal insistere på at bruge en folie, der er specifikt godkendt som dampspærre. Kig efter en CE-mærket PE-folie på minimum 0,20 mm i tykkelse. Merprisen er minimal i det store billede, især når du tænker på, hvad en omfattende fugtskade vil koste at udbedre. Det er simpelthen det forkerte sted at spare.
Er du i tvivl om, hvordan du griber dit gulvprojekt an, så det bliver gjort rigtigt første gang? Hos NKL Tømrer & Snedker har vi lagt mange kilometer gulv og ved præcis, hvad der skal til for at sikre et sundt og holdbart resultat.
Ring eller skriv til os, så tager vi en uforpligtende snak om dine muligheder.