Fugt i væg? Din guide til at spotte og løse problemet

Mange tror, at en lille fugtplet på væggen bare er kosmetik, som lidt maling kan klare. Men en fugtig væg er ofte dit hus' første forsøg på at fortælle dig, at noget er galt i dybden. Ignorerer du det, kan det ende med skimmel, råd og en regning, der er langt større end en spand maling.

Men bare rolig. Som tømrer har jeg set det meste, og i denne guide får du mine bedste råd. Læs videre og lær, hvordan du selv kan spotte de tidlige tegn, forstå de skjulte årsager og hvornår det er tid til at kalde en fagmand som os hos NKL Tømrer & Snedker til hjælp. Du får klarhed og en konkret plan for, hvad du skal gøre.

Sådan spotter du de første tegn på fugt i væggen

Mange forestiller sig, at fugt i væggen altid viser sig som store, mørke plamager. Men i virkeligheden starter det ofte i det små – med tegn, der er nemme at overse. Og det er netop her, det kan gå galt, for et lille problem kan hurtigt vokse sig stort og dyrt. Som professionel håndværker ser jeg hver eneste uge, hvor stor en forskel det gør at gribe ind tidligt.

Her deler jeg ud af mine erfaringer og giver dig en helt nede-på-jorden guide til de tegn, du skal holde skarpt øje med. Når du ved, hvad du skal kigge efter, kan du reagere i tide, beskytte dit hjem og spare dig selv for en masse besvær.

Visuelle tegn, du aldrig må ignorere

Dine øjne er dit allerbedste redskab til at opdage fugt. Det handler simpelthen om at lægge mærke til forandringer på væggens overflade – selv de bittesmå.

Et af de mest klassiske tegn er, når maling eller tapet begynder at opføre sig underligt. Hvis du opdager, at malingen bobler op, krakelerer eller ligefrem skaller af, er det et stensikkert tegn på, at der er fanget fugt inde bagved. Ligeledes kan tapet finde på at løsne sig i samlingerne eller slå buler.

Andre tydelige faresignaler er:

• Skjolder og misfarvninger: Hold udkig efter gullige, brune eller mørke pletter. De kan starte helt diskret, men de har det med at vokse over tid.
• Puds, der smuldrer: Hvis pudsen på væggen føles løs eller drysser, bare du rører ved den, er det ofte fordi, fugten er i gang med at nedbryde materialet indefra.
• Hvidt pulver på muren (saltudtræk): Især i kældre og på rå murstensvægge kan du se et hvidt, fnugget lag. Det er salte, som vandet trækker med sig ud af murværket, når det fordamper.

Jeg har lært som tømrer, at en væg sjældent lyver. De små visuelle tegn er væggens måde at råbe om hjælp på. At lytte til den i tide er den bedste investering, du kan lave i dit hus.

Advarsler du kan lugte og mærke

Dine andre sanser er mindst lige så vigtige. Ofte kan du lugte et fugtproblem, længe før du kan se det. En vedvarende jordslået eller muggen lugt, som minder om en gammel, fugtig kælder, er et meget stærkt signal. Lugten kommer typisk fra skimmelsvamp, der elsker at gro i fugtige omgivelser.

Brug også dine hænder. En væg med fugt vil ofte føles kold og klam at røre ved, selvom resten af rummet er varmt. Det skyldes, at fugtige vægge i danske hjem kan have en markant negativ effekt på indeklimaet. Den fugtige luft kræver mere energi at varme op, og det kan du mærke direkte på varmeregningen. Du kan læse mere om sammenhængen hos Fritidsmarkedet.dk.

Hvis du kan nikke genkendende til et eller flere af disse tegn, så tag det roligt. Du har taget det første og vigtigste skridt: at opdage problemet. Næste skridt er at finde ud af, hvor fugten kommer fra.

Forstå de skjulte årsager til fugtproblemer

Mange husejere tror, at fugt i væggen er noget, der bare opstår ud af det blå. Men i virkeligheden gemmer der sig næsten altid en konkret årsag bag. At finde den er alfa og omega, for ellers er det som at tørre vand op fra gulvet, mens hanen stadig løber. Det løser ingenting på den lange bane.

Hos NKL Tømrer & Snedker har vi set det meste, og her tager jeg dig igennem de mest almindelige syndere, vi støder på ude hos kunderne. Når du forstår, hvor fugten kan snige sig ind, er du meget bedre rustet til at passe på dit hus.

Når fugten kommer nedefra og udefra

Disse årsager er ofte de mest lumske. De starter typisk uden for dit synsfelt og arbejder sig langsomt, men sikkert, ind i husets konstruktion. Det er den slags problemer, der næsten altid kræver en fagmand og sjældent kan klares med en spand maling.

• Opstigende grundfugt: En rigtig klassiker i ældre huse, især dem bygget uden en effektiv fugtspærre – eller hvor den er blevet ødelagt over tid. Forestil dig, at husets fundament fungerer som en svamp, der langsomt suger fugt direkte op fra jorden. Fugten trækker op i murværket og viser sig som mørke skjolder nederst på væggene, typisk i kælderen eller stueetagen.
• Utætheder i tag og facade: Man undervurderer let, hvor meget vand en lille revne i et tagpande, en tilstoppet tagrende eller en mørnet fuge omkring et vindue kan lukke ind over tid. Vandet finder vej ind i konstruktionen og kan løbe langt ned gennem væggen, før du overhovedet opdager en fugtig plet.
• Skjulte rørskader: Et lille, dryppende vandrør inde i væggen kan forårsage enorm skade, før det bliver opdaget. Det er en af de sværeste, fordi det sker fuldstændig skjult. Ofte er det en pludselig misfarvning, maling der bobler, eller en uforklarligt høj vandregning, der er det første tegn.

Selve måden, et hus er bygget på, spiller en kæmpe rolle. Forskning fra Aalborg Universitet har for eksempel vist, at især lette konstruktioner kan være sårbare over for utætheder i samlingerne. I nogle tilfælde ser vi desværre også, at træ og andre byggematerialer leveres med et for højt fugtindhold fra start, hvilket giver skimmelsvampen de bedste betingelser for at gro.

Når vi selv skaber problemerne

Det er dog ikke altid husets skyld. Ofte er det vores egne vaner og måden, vi lever på, der skaber et indeklima med for meget fugt i væg. Heldigvis er disse årsager som regel både nemmere og billigere at gøre noget ved.

Kondens er naturens måde at vise os, hvor kulde og fugt mødes. I et hus er det et klart signal om, at balancen er forkert. Enten er isoleringen for ringe, eller også er ventilationen utilstrækkelig.

Kuldebroer er et perfekt eksempel. Det er et område i din væg – typisk et hjørne, ved et vindue eller en betondrager – hvor isoleringen er dårligere end resten af væggen. Overfladen her bliver koldere, og når den varme, fugtige luft fra rummet rammer den, bliver dampen til vanddråber. Præcis som når en kold dåse sodavand dugger på en sommerdag.

Derudover producerer vi selv en hel del fugt i hverdagen:

• Bad og madlavning: Et langt, varmt bad eller en gryde med kogende pasta sender massive mængder vanddamp ud i luften.
• Tøjtørring indendørs: En enkelt tøjvask, der tørrer på et stativ i stuen, kan afgive op til 2-3 liter vand til indeklimaet.
• Manglende udluftning: Hvis al den fugt ikke kan slippe ud, sætter den sig på de koldeste overflader – og det er næsten altid ydervæggene.

At kende til disse årsager er første skridt mod en løsning, der holder. Ofte oplever vi, at en større renovering af huset kan løse flere af problemerne på én gang ved at forbedre både isolering og ventilation.

Sådan vurderer du problemets omfang

Mange tror fejlagtigt, at en fugtig væg bare er en fugtig væg. Men der er en verden til forskel på, om fugtniveauet er en anelse forhøjet, eller om det er kritisk højt og reelt er i gang med at nedbryde dit hus. At kende den forskel er altafgørende for at vælge den rigtige løsning.

Lad mig give dig et indblik i, hvordan vi som tømrere griber det an, når vi skal vurdere omfanget af fugt i en væg. Du vil lære, hvad 'fugtprocent' dækker over, og hvorfor et tal, der er uproblematisk for ét materiale, kan være en katastrofe for et andet. Når vi er færdige her, vil du have en meget bedre fornemmelse for, hvornår du selv kan lave et hurtigt tjek, og hvornår det er på tide at ringe efter en professionel.

Hvad betyder fugtprocenten egentlig?

Når vi taler om fugt, slynger vi ofte om os med procenter. Men hvad betyder det helt præcist, når en mursten har en fugtighed på 3 %? Jo, det tal fortæller, hvor stor en del af materialets samlede vægt, der består af vand. En mursten på 1 kilo med 3 % fugt indeholder altså 30 gram vand.

Det lyder måske ikke af meget, men forskellige byggematerialer reagerer vidt forskelligt på fugt.

At forstå de specifikke grænseværdier er ligesom at kende fartgrænserne på en motorvej. Overskrider du dem, stiger risikoen for alvorlige skader markant. Det er her, præcision bliver afgørende.

For at give dig et helt konkret billede, er her nogle af de tommelfingerregler, vi navigerer efter i byggebranchen:

• Beton: Her sigter vi efter at holde fugten under 1 %. Selvom beton er robust, kan for meget fugt over tid føre til frostsprængninger og nedbrydning.
• Gipsplader: Disse er ekstremt følsomme og bør aldrig overstige 0,85 %. Bliver de vådere end det, begynder gipsen simpelthen at smuldre.
• Murværk: Grænsen ligger typisk omkring 2-3 %. Kommer vi over det niveau, er der alvorlig risiko for saltudtræk og frostskader.
• Træ: Som tømrer ved jeg, at træ er et levende materiale, der både optager og afgiver fugt. Om vinteren skal fugtindholdet holdes under 10 %, mens det om sommeren kan klare op til 16 %. Højere værdier er en direkte invitation til råd og svamp.

Disse grænseværdier er ikke grebet ud af luften. De er fastsat for at undgå de skader, der uundgåeligt opstår, når fugten får lov at løbe løbsk. Som du kan læse mere om hos Byggexperten, er det netop disse grænser, der beskytter mod alt fra svampevækst til strukturelle problemer i bygningen.

Sådan måler vi fugten i praksis

Nu ved du, hvorfor procenterne er vigtige. Lad os så se på, hvordan vi rent faktisk finder frem til dem. Metoderne spænder fra simple værktøjer til avanceret teknologi.

Den simple fugtmåler (indstiksmåler)
Den mest udbredte fugtmåler, som du kan finde i ethvert byggemarked, er en indstiksmåler. Den har to små pigge, som du stikker ind i materialet, hvorefter den måler den elektriske modstand mellem dem. Da vand leder strøm langt bedre end tørt materiale, kan måleren omregne modstanden til en ret præcis fugtprocent.

Den er rigtig fin til at få en hurtig indikation, især i træværk og andre bløde materialer. Den har dog sine begrænsninger, da den primært måler fugten i overfladen.

Professionelle målemetoder
Når vi hos NKL Tømrer & Snedker rykker ud for at vurdere en fugtskade, har vi brug for det fulde billede. Derfor tyer vi ofte til mere avancerede metoder:

1. Ikke-destruktive målinger: Med specialudstyr kan vi scanne en væg og måle fugtindholdet i dybden – helt uden at lave huller. Det er en genial metode til at finde skjulte fugtlommer bag tapet, maling eller fliser.
2. Termografi: Et termografikamera "ser" temperaturforskelle på en overflade. En fugtig væg vil næsten altid være koldere end en tør, fordi fordampningen fra vandet køler området ned. Termografi er et suverænt værktøj til at spotte kuldebroer og utætheder, der fører til kondens.
3. Udtagningsprøver (destruktive prøver): I særligt alvorlige eller tvivlsomme tilfælde kan det være nødvendigt at tage en lille prøve ud af selve væggen. Prøven vejes, tørres helt igennem i et laboratorium og vejes så igen. Vægtforskellen giver os en 100 % nøjagtig fugtprocent. Det er den ultimative test, der fjerner al tvivl.

En korrekt og grundig vurdering er hele fundamentet for det videre arbejde. Det er din sikkerhed for, at vi vælger den rigtige løsning fra start og ikke spilder tid og penge på reparationer, der alligevel ikke løser det grundlæggende problem.

Effektive løsninger du selv kan gå i gang med

Mange går i panik, når de opdager fugt i en væg og forestiller sig straks en kæmpe, dyr reparation. Men stop lige en halv. Sandheden er, at du i rigtig mange tilfælde selv kan gøre en kæmpe forskel, især når problemet skyldes kondens og et presset indeklima.

Før du ringer efter hjælp, så prøv de her simple, men utroligt effektive råd. Det er løsninger, du kan tage i brug med det samme, og som ofte er nok til at få bugt med mindre fugtproblemer.

Gør udluftning til en fast vane

Det lyder næsten for enkelt til at virke, men god, gammeldags udluftning er dit stærkeste våben mod kondens. Luften i vores hjem bliver hurtigt tyk af fugt fra madlavning, bad og bare det, at vi trækker vejret.

Den absolut bedste metode er at lave gennemtræk i 5-10 minutter, 2-3 gange om dagen. Åbn vinduer og døre i hver sin ende af boligen, så den fugtige luft bogstaveligt talt bliver blæst ud og erstattet af frisk, tør luft. Det er langt mere effektivt end at lade et vindue stå på klem hele dagen. Det køler bare væggene ned og kan faktisk gøre problemet værre.

Tænk på en hurtig, kraftig udluftning som en nulstilling af indeklimaet. Du skifter luften lynhurtigt, uden at vægge og møbler når at blive kolde.

Hold en jævn temperatur i hele huset

Det er fristende at skrue ned for varmen i de rum, du sjældent bruger, for at spare lidt på regningen. Men det er desværre en rigtig dårlig idé, hvis du vil undgå fugt i væggene.

Når et rum er meget koldere end resten af huset, bliver dets vægge som en magnet for fugt. Varm, fugtig luft fra stuen vil helt naturligt søge mod det kolde soveværelse og kondensere på de kølige overflader. Sørg i stedet for en stabil temperatur på omkring 18-21 grader i alle rum. På den måde undgår du at skabe de her kolde fugt-magneter.

Her er tre simple vaner, der gør en verden til forskel i hverdagen:

• Brug altid emhætten: Tænd den, hver gang du laver mad – ikke kun når det oser. Den fjerner enorme mængder damp fra luften.
• Tør tøj udenfor, hvis du kan: En enkelt tøjvask kan afgive flere liter vand til luften indendørs. Kan det ikke lade sig gøre, så brug en tørretumbler med aftræk.
• Luk døren til badeværelset: Hold døren lukket, når du er i bad, og luft grundigt ud bagefter. Åbn vinduet i et kvarters tid, eller lad ventilatoren køre, til al dampen er væk.

Ved at få disse små rutiner ind under huden tager du aktivt kontrol over fugten i dit hjem. Det er ikke kun godt for dine vægge, men også for dit helbred og din families trivsel. Ofte er det netop de her små justeringer, der vipper kampen mod fugten til din fordel.

Hvornår skal du have fat i en professionel?

Mange husejere tror, at gode vaner med udluftning og jævn varme kan løse alle problemer med fugt i en væg. Og det er rigtigt, at man kommer utroligt langt med det. Men der er bare situationer, hvor det slet ikke er nok, fordi problemet stikker langt dybere end lidt kondens på overfladen.

At ignorere de mere alvorlige tegn er desværre ofte den dyreste beslutning, man kan tage. Det svarer lidt til at sætte et plaster på et brækket ben – det skjuler symptomet, men heler intet.

Her får du en klar guide til, hvornår det er tid til at lægge gør-det-selv-værktøjet på hylden og ringe efter en fagmand. At få professionel hjælp er ikke et nederlag; det er den bedste og mest ansvarlige investering i dit hus.

Når dine egne løsninger ikke virker

Det første og mest åbenlyse tegn er, når du har gjort alt det rigtige, men problemet fortsætter. Du lufter ud flere gange dagligt, holder en stabil temperatur og har styr på dampen fra bad og madlavning, men væggen er stadig fugtig. Måske hænger den der jordslåede lugt stadig i rummet.

Når de gode vaner ikke slår til, peger det næsten altid på en dybereliggende, strukturel årsag. Det er her, vi skal på jagt efter den skjulte synder.

Vi ser det tit: En husejer har kæmpet i månedsvis med fugt, der bare bliver ved med at komme igen. At ringe til os er en anerkendelse af, at problemet ikke ligger i indeklimaet, men i selve bygningens konstruktion. Og det er lige præcis dér, vores ekspertise gør en forskel.

Klare signaler, der kræver handling nu

Nogle tegn er så alvorlige, at du slet ikke skal tøve med at ringe. Hvis du ser et af disse, er det tid til at få en professionel vurdering med det samme.

• Synlig skimmelsvamp: Opdager du sorte, grønne eller hvide plamager, der breder sig på væggen? Så er det ikke længere nok at vaske det ned med Rodalon. Skimmelsvamp er kun toppen af isbjerget; selve problemet er den underliggende fugt, der giver svampen næring.
• Puds, der smuldrer eller tapet, der bobler op: Når materialerne på din væg begynder at give op og bogstaveligt talt falder fra hinanden, er det et sikkert tegn på, at fugten har været der længe. Den er i fuld gang med at nedbryde konstruktionen indefra.
• Mistanke om opstigende grundfugt: Ser du en tydelig, mørk fugtgrænse, der trækker op fra gulvet i kælderen eller stueetagen? Dette er et klassisk tegn på opstigende grundfugt, som er et komplekst problem. Det kræver en specialiseret løsning som f.eks. et omfangsdræn.
• Skjolder på loftet eller højt på væggen: Fugtpletter, der dukker op langt fra gulvet, peger næsten altid mod utætheder i taget, i tagrender, ved inddækninger eller i facaden. Vand kan rejse overraskende langt i en konstruktion, før det viser sig.

I tilfælde som disse er det ikke kun væggen, der er i fare. Fugten kan have spredt sig til de bærende trækonstruktioner, hvilket kan føre til råd og i værste fald true husets stabilitet.

Heldigvis er pludselige skader ofte dækket af forsikringen, og det er noget, vi har stor erfaring med at håndtere. Du kan læse mere om, hvordan vi hjælper med forsikringsskader på vores hjemmeside.

Vores proces, når du kontakter os

Når du ringer til os hos NKL Tømrer & Snedker, starter vi ikke med at rive vægge ned. Vi starter med at lytte og analysere. Vores allervigtigste opgave er at stille den helt rigtige diagnose, så vi kan give den rigtige behandling.

1. Den indledende snak: Først og fremmest lytter vi til din historie. Hvornår opdagede du problemet? Hvilke tegn har du set? Dine observationer er guld værd for os.
2. Grundig undersøgelse på stedet: Vi kommer ud til dig og undersøger det berørte område grundigt. Her bruger vi professionelt måleudstyr til at fastslå fugtniveauet – både på overfladen og dybt inde i konstruktionen.
3. Analyse og handlingsplan: Baseret på vores målinger og observationer finder vi frem til den præcise årsag til problemet med fugt i din væg. Herefter får du en konkret og letforståelig plan, der beskriver, hvad der skal gøres, hvorfor det skal gøres, og hvad det vil koste.
4. Udbedring og kvalitetssikring: Når vi er enige om planen, går vi i gang. Vi sørger for at løse selve årsagen, udtørre området korrekt og genopbygge væggen, så den bliver stærkere og sundere end før.

At kontakte en professionel handler om tryghed. Det er din garanti for, at problemet bliver løst korrekt én gang for alle, så du igen kan have et sundt og sikkert hjem.

Gode spørgsmål (og ærlige svar) om fugt i væggene

Når man opdager en mørk plet på væggen, eller luften i kælderen føles klam, melder spørgsmålene sig hurtigt. Som håndværkere i marken er der nogle bekymringer, vi møder igen og igen hos husejere. Her har vi samlet de mest almindelige spørgsmål – og vores ærlige svar baseret på mange års erfaring.

Forsvinder fugt i væggen af sig selv?

Det er en fristende tanke, men desværre også en sejlivet myte. Svaret er et klart og tydeligt nej, medmindre fugten er en lille, midlertidig ting.

Selvfølgelig vil dampen på badeværelsesvæggen efter et bad forsvinde, hvis du lufter godt ud. Men det er ikke det, vi taler om her. Hvis du har en fugtig væg, der skyldes et utæt rør, en revne i soklen eller vand, der trænger op fra jorden, så har du en aktiv kilde. Og den stopper ikke med at levere vand af sig selv.

At ignorere problemet er det samme som at lade kilden fortsætte med at pumpe vand ind i husets konstruktioner. Det fører kun én vej: til råd, skimmelsvamp og i sidste ende skader, der er langt dyrere at udbedre. At håbe på det bedste er den dyreste strategi, du kan vælge. Det handler om at finde årsagen og stoppe den – ikke bare at tørre overfladen.

Hvad koster det at få styr på en fugtskade?

Det er nok det spørgsmål, vi får oftest, og det er også det sværeste at give et enkelt svar på. Prisen afhænger fuldstændig af, hvorfor væggen er fugtig, og hvor længe det har stået på.

For at give dig en fornemmelse af, hvad vi taler om, er her et par typiske scenarier:

• De simple løsninger: Hvis problemet er ren kondens i et badeværelse, kan en ny, fugtstyret ventilator ofte gøre underværker. Det er en overkommelig investering på et par tusinde kroner, der løser problemet permanent.
• Mellemklassen: Forestil dig en defekt tagrende, der har ladet vand løbe ned ad muren. Her skal tagrenden repareres, området skal affugtes professionelt, og måske skal lidt isolering eller et par gipsplader skiftes. Her lander regningen ofte et sted mellem 10.000 og 30.000 kr.
• De store projekter: De dyreste fugtskader er dem, der involverer fundamentet. Opstigende grundfugt er en klassiker, som kan kræve, at vi graver ud og lægger et omfangsdræn rundt om huset. Afhængigt af husets størrelse og adgangsforholdene, kan sådan en operation sagtens koste 50.000-150.000 kr. eller mere.

Hos NKL Tømrer & Snedker gætter vi aldrig. Vi starter altid med at lave en grundig analyse med professionelt måleudstyr. Først når vi kender kilden og omfanget, får du et detaljeret og gennemskueligt tilbud fra os. Så ved du præcis, hvad der skal laves, og hvad det koster.

Dækker forsikringen, når væggen er fugtig?

Et rigtig godt spørgsmål, for det kan gøre en kæmpe forskel for pengepungen. Svaret afhænger næsten altid af én ting: Hvordan opstod skaden? Forsikringsselskaber skelner benhårdt mellem pludselige hændelser og problemer, der er kommet snigende.

Som udgangspunkt dækker din husforsikring pludseligt opståede skader. Tænk på et vandrør, der springer inde i væggen. Det er en akut skade, og her vil forsikringen typisk dække det hele – lige fra at finde lækagen til at udtørre og genopbygge væggen.

En god tommelfingerregel er: Er skaden sket pludseligt og uventet, er chancerne for dækning gode. Er den derimod et resultat af noget, der har udviklet sig over tid, dækker forsikringen sjældent.

Forsikringen vil næsten med garanti afvise dækning, hvis skaden skyldes noget, der er sket gradvist. Det gælder typisk for:

• Manglende vedligehold: En stoppet tagrende, der har soppet facaden til gennem flere sæsoner.
• Byggesjusk: Gamle konstruktionsfejl, som f.eks. en manglende fugtspærre.
• Gradvis indtrængen: Vand der langsomt siver ind gennem en utæt fuge eller op fra fundamentet.
• Kondens: Problemer med fugt og skimmel, der skyldes dårlig udluftning.

Vores bedste råd er altid: Kontakt dit forsikringsselskab med det samme, du opdager noget. De kan give dig et klart svar. Vi hjælper gerne med at lave den nødvendige dokumentation og skadesrapport.

Er det farligt at bo med fugt i væggene?

Ja, det kan det desværre være. En vedvarende fugt i væg er ikke bare et problem for huset – det er i høj grad også et problem for dit helbred. Fugtige materialer er nemlig den perfekte grobund for skimmelsvamp, og det er her, det for alvor bliver usundt.

Skimmelsvamp sender små sporer og giftstoffer ud i luften, som man går og indånder dagen lang. Det kan have en række ret ubehagelige konsekvenser for indeklimaet og dit helbred:

• Luftvejsproblemer: Kan forværre astma, bronkitis og give hyppige infektioner.
• Allergiske reaktioner: Nys, løbende næse, kløende øjne og hududslæt er klassiske tegn.
• Generel utilpashed: Mange oplever også hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær.

Særligt børn, ældre og folk med et i forvejen presset immunforsvar er udsatte. Udover skimmelsvamp trives sølvfisk og husstøvmider også i fugtige miljøer. At holde huset tørt er derfor en af de vigtigste ting, du kan gøre for din families sundhed. Mange af de opgaver, vi løser som en del af vores ejendomsservice, handler netop om at forebygge og udbedre de skader, der fører til den slags problemer.

---

Brænder du inde med flere spørgsmål, eller er du bare i tvivl om, hvad du skal gøre ved en fugtskade? Hos NKL Tømrer & Snedker er vi klar til at give dig en professionel vurdering og en løsning, der holder. Kontakt os i dag, og få ro i maven igen.

Få et uforpligtende tilbud her