Mange tror, at det vigtigste ved en ny terrasse er de flotte brædder på toppen. Men sandheden er, at et bundsolidt fundament til din terrasse er alfa og omega for, at du får et resultat, der holder i mange år. Det er fundamentet, der bærer hele konstruktionen og står imod alt, hvad det danske vejr kan byde på – især frost, som nemt kan skubbe hele terrassen skæv, hvis du springer over, hvor gærdet er lavest.
Uden et korrekt støbt fundament er det næsten stensikkert, at du ender med dyre reparationer. Ved at læse med her, får du vores bedste, jordnære råd, så du kan bygge et fundament, der står klippefast, og undgå de klassiske faldgruber fra start.
Hvorfor dit terrassefundament er din vigtigste investering
Fundamentet er en lidt kedelig og besværlig del af et terrasseprojekt for mange. Noget, der bare skal overstås, så man kan komme i gang med det sjove – at lægge brædder. Men som erfarne fagfolk hos NKL Tømrer & Snedker har vi desværre set alt for mange skrækhistorier, der beviser det modsatte. Et svagt eller forkert fundament er den direkte billet til en skæv, gyngende og i værste fald farlig terrasse.
En terrasse, der ikke står på et ordentligt fundament, vil med tiden begynde at sætte sig ujævnt. Det ser man typisk ved, at den synker i den ene side, brædderne begynder at vride sig, og samlingerne gaber. Det er ikke kun grimt at se på; det skaber også en reel risiko for at falde og kan i sidste ende ødelægge hele trækonstruktionen. At skulle rette op på et dårligt fundament bagefter er en kæmpe opgave, der ofte kræver, at man piller hele terrassen ned og starter forfra. En dyr lærestreg.
Ved at læse med her får du den viden, du skal bruge for at starte projektet rigtigt og styre uden om de klassiske faldgruber.
Forstå betydningen af frostfri dybde
Her i Danmark er vores største fjende, når det kommer til fundamenter, helt klart frosten. Når vand i jorden fryser til is, udvider det sig med en enorm kraft. Den kraft er stærk nok til at løfte selv tunge betonfundamenter, hvis de ikke er gravet langt nok ned. Fænomenet kaldes frosthævning, og det er årsagen til utallige ødelagte terrasser, indkørsler og hegn.
For at undgå det problem skal dit fundament altid graves ned i frostfri dybde.
- Hvad betyder det helt præcist? Det betyder, at bunden af dine fundamenthuller skal placeres så dybt, at frosten aldrig kan nå derned og skubbe dem op. I Danmark er tommelfingerreglen minimum 90 cm under jordoverfladen.
- Hvad sker der, hvis man ignorerer det? Når foråret kommer, og jorden tør op, sætter den sig igen. Problemet er bare, at fundamentet sjældent falder på plads på præcis samme måde. Resultatet er en terrasse, der er blevet permanent skæv.
Et fundament, der er gravet ned i 90 cm dybde, er den bedste forsikring, du kan tegne mod det omskiftelige danske vejr. Det er den ene detalje, der adskiller et professionelt resultat fra et amatørprojekt, der ikke holder mere end et par sæsoner.
Et hurtigt overblik over de forskellige fundamenttyper
Inden du overhovedet griber spaden, er det en god idé at kende dine muligheder. Valget af fundament afhænger af jordbundsforholdene, terrassens størrelse og vægt, og selvfølgelig også dit budget.
- Støbte punktfundamenter: Den mest klassiske og bundsolide løsning. Her graver man huller og støber betonsøjler, som trækonstruktionen hviler på. Det er den helt rigtige løsning til store, tunge terrasser.
- Jordskruer: En hurtigere og mere moderne løsning. Her bores store stålskruer direkte i jorden. Det er genialt, hvis terrænet er svært tilgængeligt, eller hvis du vil slippe for en masse gravearbejde.
- Flisefundament: En meget simpel løsning, men den egner sig kun til helt lave terrasser, der ligger direkte på et stabilt og helt plant underlag som fx et fast stampet gruslag.
At bruge den nødvendige tid og de rette ressourcer på et solidt fundament til terrassen er ikke en udgift – det er en investering. En investering i din ro i maven og en garanti for, at du kan nyde din nye udeplads i mange, mange år uden bekymringer.
Vælg det rigtige fundament til din grund og dit projekt
Før du overhovedet begynder at drømme om, hvilke terrassebrædder du skal vælge, står du over for et langt vigtigere valg: fundamentet. Valget af det rigtige fundament til din terrasse er helt afgørende for prisen, hvor meget arbejde der ligger foran dig, og vigtigst af alt, om din terrasse står stabilt i mange år frem.
Der findes desværre ikke én magisk løsning, der passer til alle. Det, der fungerede perfekt hos naboen, er ikke nødvendigvis det rigtige for dig. Det hele handler om at finde det perfekte match mellem din grund, dit projekt og dit budget. Lad os dykke ned i de mest almindelige metoder her i Danmark, så du er klædt godt på fra start.
Støbte punktfundamenter – den klassiske og mest robuste løsning
Det traditionelle, støbte punktfundament er den mest gennemtestede metode, vi har. Det er den løsning, vi hos NKL Tømrer & Snedker oftest anbefaler, især når det gælder større, hævede træterrasser eller hvis du bygger på en grund med fald. Styrken og holdbarheden er simpelthen uovertruffen.
Helt praktisk går det ud på at grave huller ned til frostfri dybde, som typisk er 90 cm, og støbe en betonsøjle i hvert hul. Mens betonen stadig er våd, sætter man en stolpesko, som trækonstruktionen senere skal monteres på. Ja, det er den mest arbejdskrævende løsning, men din belønning er et fundament, der står urokkeligt fast i årtier.
Fordele:
- Maksimal stabilitet: Et støbt fundament har den suverænt bedste bæreevne og er det oplagte valg til store, tunge terrasser.
- Perfekt til skråninger: Du kan nemt lave søjler i forskellige højder og på den måde skabe en helt plan terrasse, selv på en stejl skråning.
- Langtidsholdbar: Når det er udført korrekt, holder fundamentet længere end selve terrassen.
Ulemper:
- Arbejdskrævende: Det kræver en god portion knofedt at grave huller og blande beton.
- Hærdetid: Du må væbne dig med tålmodighed, for betonen skal hærde, før du kan bygge videre. Det forlænger byggeprocessen.
Jordskruer – det hurtige og moderne alternativ
Virker tanken om at forvandle haven til en byggeplads med jordbunker og betonblander lidt uoverskuelig? Så er jordskruer et fantastisk moderne alternativ. En jordskrue er i bund og grund en kæmpe, galvaniseret stålskrue, som bores direkte ned i jorden med specialværktøj.
Processen er utroligt hurtig, den larmer minimalt, og den efterlader næsten ingen spor. Du slipper helt for det tunge gravearbejde og kan gå i gang med at bygge terrassens ramme, så snart skruerne sidder i jorden. Det gør dem perfekte til projekter, hvor tiden er en faktor, eller hvis du vil skåne en flot, etableret have.
Jordskruer er især geniale, hvis din terrasse skal bygges et svært tilgængeligt sted i haven. Du undgår besværet med at transportere materialer som grus og beton frem og tilbage med en trillebør.
Jordskruer fungerer i de fleste jordtyper, men de kan få problemer, hvis jorden er fyldt med store sten, der blokerer vejen. Selvom omkring 65-70% af danske hævede terrasser stadig bygges på betonfundamenter, vinder jordskruerne frem, især fordi de er gennemsnitligt 30% hurtigere at installere end beton.
Fliser eller terrassefødder – den simple løsning til lave terrasser
Skal du bygge en helt lav terrasse, der næsten flugter med græsplænen, kan du i nogle tilfælde nøjes med en simplere løsning som fliser eller justerbare terrassefødder. Det er dog vigtigt at understrege, at det kun er en mulighed, hvis du har et meget stabilt, plant og veldrænet underlag – for eksempel et eksisterende fliseareal eller et solidt, komprimeret lag stabilgrus.
Justerbare terrassefødder er smarte plastholdere, som remmene kan lægges direkte ovenpå. De gør det legende let at finjustere højden, så terrassen bliver 100% i vater. Det er en hurtig og nem metode, men den mangler den forankring i jorden, som de andre løsninger giver. Den er derfor helt uegnet til hævede terrasser eller terrasser på blød jord.
Husk, at prisen på fundamentet kun er en lille del af den samlede investering. Er du i tvivl om, hvad din drømmeterrasse vil koste, kan du læse vores guide og få et uforpligtende træterrasse tilbud. Ved at vælge rigtigt fra start sikrer du, at din investering holder i mange, mange år.
Få en solid start: planlægning og forberedelse af fundamentet
Mange tror, at det gode håndværk først rigtigt begynder, når saven tages i brug. Men her hos NKL Tømrer & Snedker ved vi af erfaring, at et solidt projekt starter længe før – det starter med en skarp plan og grundig forberedelse. Før du overhovedet overvejer at gribe spaden, skal du have en krystalklar plan for dit fundament til terrassen. Det er uden tvivl den bedste måde at undgå dyre fejl, spildtid og en masse frustrationer.
Læs med her, så får du en komplet tjekliste, der guider dig sikkert gennem hele forberedelsen. Vi tager dig i hånden fra den første opmåling, til du står klar med alt det nødvendige grej, så du kan komme i gang med en flydende og effektiv arbejdsproces.
Start med at måle op og mærke af
Det allerførste praktiske skridt er at få terrassens omrids markeret direkte på jorden. Det er her, din idé for alvor begynder at tage form. Grib fat i et målebånd, fire eller flere små pæle og en rulle murersnor.
Bank pælene i jorden, hvor du forestiller dig, at terrassens hjørner skal være. Træk derefter snoren stramt mellem pælene. Nu har du en fysisk ramme, og det giver en langt bedre fornemmelse for terrassens faktiske størrelse og placering i haven.
Denne simple øvelse afslører ofte udfordringer, du måske ikke lige havde spottet på en tegning. Måske kommer terrassen for tæt på et træ, eller måske opdager du, at grunden skråner mere, end du regnede med.
Få snorlige vinkler med 3-4-5 metoden
En af de mest klassiske fejl er at ende med en terrasse, der ikke er vinkelret. Det ser bare skævt ud, og så gør det arbejdet med at lægge brædderne pænt helt utroligt besværligt. Heldigvis findes der et ældgammelt og idiotsikkert tømrertrick til at sikre perfekte 90-graders hjørner: 3-4-5 metoden.
Metoden bygger på Pythagoras' læresætning og fungerer helt enkelt sådan her:
- Mål 3 meter ud ad den ene snor fra et hjørne og sæt et mærke.
- Mål 4 meter ud ad den anden snor fra det samme hjørne og sæt et mærke.
- Mål nu afstanden mellem de to mærker. Hvis den er præcis 5 meter, er dit hjørne i perfekt vinkel.
Er afstanden kortere eller længere end 5 meter, justerer du bare pælene, indtil målet rammer plet. Gentag processen for alle hjørner, og så er du garanteret en perfekt rektangulær eller kvadratisk ramme.
At bruge ti minutter ekstra på 3-4-5 metoden kan spare dig for timevis af frustration senere i processen. Det er en af de små, professionelle detaljer, der adskiller et gennemtænkt projekt fra et, der er bygget på slump.
Beregn afstanden mellem fundamentpunkterne
Når rammen er på plads, skal du markere, hvor hvert enkelt fundamentpunkt skal graves. Her er det tykkelsen på dine bærende bjælker (strøerne), der afgør afstanden. Jo tykkere en bjælke, desto længere kan den bære.
Præcis markering er helt afgørende for en holdbar terrasse i det danske klima. Vi anbefaler altid at grave ned til frostfri dybde, hvilket i det meste af Danmark er minimum 90 centimeter. Det forhindrer, at fundamentet bliver skubbet op af frosten om vinteren. Afstanden mellem fundamenterne bør typisk være maksimalt 2-2,5 meter i længderetningen og omkring 1,5-2 meter på tværs, alt efter bjælkernes styrke. Et godt råd fra branchen: Et ekstra fundament virker måske som en lille udgift nu, men det kan forlænge din terrasses levetid med årtier.
Sørg for at markere hvert punkt tydeligt med en lille pæl eller en klat maling, så du ikke er i tvivl, når spaden skal i jorden.
Tjek jorden for skjulte kabler og rør
Dette skridt må du under ingen omstændigheder springe over. At ramme et strømkabel eller et vandrør med et pælebor kan i bedste fald blive en dyr reparation – i værste fald kan det være livsfarligt.
Inden du graver, skal du altid undersøge, hvad der gemmer sig under overfladen. Du kan starte med at tjekke tegningerne over din grund, hvis du har dem. Den sikreste metode er dog at kontakte Ledningsejerregistret (LER). Her kan du hurtigt og gratis få oplyst, hvor de officielle ledninger og rør ligger på din matrikel.
Selvom det virker som et lille skridt, er det en fundamental del af en sikker proces – det er den samme grundighed, vi lægger i enhver renovering af hus.
Din tjekliste: værktøj og materialer
Der er intet mere demotiverende end at skulle afbryde arbejdet for at køre i byggemarkedet. Sørg for at have det hele klar fra start. Her er en liste over det, du typisk får brug for:
- Værktøj: Målebånd, pæle, murersnor, hammer, vaterpas (gerne et langt et), pælebor (enten manuelt eller motoriseret), skovl og en trillebør.
- Materialer: Betonmix, støberør (kan være en stor hjælp), stolpesko (justerbare er en god investering) og stabilgrus til bunden af hullerne.
Ved at følge disse trin systematisk lægger du det bedst mulige grundlag for selve grave- og støbearbejdet. Du har nu en præcis plan, der minimerer risikoen for fejl og sikrer, at dit fundament til terrassen bliver lige så solidt, som du drømmer om.
Sådan støber du det perfekte punktfundament
Mange tror, at selve støbearbejdet er den sværeste del, når man skal bygge et fundament til sin terrasse. Men helt ærligt, hvis forarbejdet er gjort ordentligt, er det faktisk her, det for alvor bliver sjovt. Det er utrolig tilfredsstillende at se projektet tage form og skabe det solide grundlag for sin kommende oase.
Her tager vi dig i hånden og viser dig, hvordan du kommer fra det første spadestik til færdighærdet beton. Du får vores bedste tømrerfif, så dit punktfundament bliver lige så bundsolidt som dem, vi selv bygger for vores kunder.
Grav hullet – og husk det magiske tal
Nu bliver det praktisk. Det første, du skal gøre, er at grave hullerne til fundamentpunkterne. Og her er der ét tal, du skal skrive dig bag øret: 90 centimeter. Det er den dybde, du som minimum skal ned i for at nå frostfri dybde i Danmark. Det er din absolut bedste forsikring mod, at frosten skubber til din terrasse, så den bliver skæv med tiden.
Din bedste ven til opgaven er et pælebor. Det laver pæne, runde huller og gør arbejdet markant lettere end med en almindelig spade. Hvis du døjer med leret eller meget stenet jord, kan det virkelig betale sig at leje en motoriseret model for en dag. Tro mig, det sparer dig for en masse sved og besvær.
Når hullet har den rette dybde, smider du cirka 10 cm stabilgrus i bunden. Det her lille trick er guld værd. Gruset sikrer et godt dræn og fordeler vægten fra terrassen, så fundamentet ikke synker. Husk at stampe gruset godt sammen, så du har en helt fast og plan bund at støbe på.
Støberør og beton – nu tager det form
For at få pæne, lige betonsøjler er et støberør uundværligt. Det er i alt sin enkelthed et solidt paprør, du sænker ned i hullet. Røret fungerer som en forskalling, der former betonen og giver dig en helt ensartet søjle.
Placer røret midt i hullet, oven på dit stampede gruslag. Find vaterpasset frem og sørg for, at det står 100 % i lod. Når det står snorlige, kan du skubbe lidt jord ind omkring det for at holde det på plads, mens du hælder beton i.
Så er det tid til at blande betonen. Følg altid anvisningen på posen – en god konsistens er som tyk havregrød. Hæld betonen i røret, og brug en pind eller et stykke armeringsjern til at "stikke" i massen et par gange. Det fjerner luftlommer og sikrer en kompakt og stærk søjle.
Et godt tømrertrick: Fyld røret ca. to tredjedele op, stik grundigt i betonen for at fjerne luft, og fyld så resten i. Det giver det absolut bedste resultat og færrest mulige luftlommer i bunden, hvor trykket er størst.
Justering af stolpeskoen – her må du ikke fejle
Mens betonen stadig er våd, kommer det allervigtigste øjeblik: placeringen af stolpeskoen. Det er her, din præcision for alvor kommer på prøve.
Spænd dine rettesnore stramt ud mellem hjørnemarkeringerne, så de hænger i præcis den højde, toppen af fundamentet skal have. Pres nu forsigtigt stolpeskoen ned i den våde beton, indtil overkanten flugter fuldstændig med snoren.
- Tjek højden: Toppen af stolpeskoen skal lige akkurat kysse snoren.
- Tjek retningen: Sørg for, at "gaflen" på skoen vender rigtigt i forhold til den retning, dine bærende bjælker skal løbe.
- Tjek med vaterpas: Læg vaterpasset oven på stolpeskoen for at være helt sikker på, at den er i vater.
Gentag den her proces ved hvert eneste fundamentpunkt. Vær omhyggelig og giv dig god tid – det er dette arbejde, der bestemmer, om din terrasse bliver helt lige og plan. Det er præcis den samme grundighed, vi lægger i alle vores projekter hos NKL Tømrer & Snedker.
Når alle stolpesko sidder, som de skal, er der kun én ting tilbage: tålmodighed. Betonen skal have fred og ro til at hærde. Lad det stå i mindst et par dage, før du begynder at belaste det. Tillykke – du har nu skabt et bundsolidt fundament, der kan bære din drømmeterrasse i mange, mange år fremover.
Vores bedste tømrertips til et bundsolidt fundament
Nu er vi kommet til den del af projektet, hvor de små ting gør den helt store forskel. Gennem årene har vi hos NKL Tømrer & Snedker samlet en god portion erfaring og et par smarte tricks op – præcis de detaljer, der løfter et gør-det-selv-projekt fra "okay" til et professionelt resultat, der holder i årtier.
Det er typisk de ting, man overser i farten, som ender med at bide én i haserne senere. Så læs med her, så deler vi vores bedste råd til at styre uden om de klassiske fælder og sikre, at dit terrassefundament bliver klippestabilt.
Start med et drænende lag grus i bunden
Et af de mest simple, men alligevel mest oversete tricks, er at lægge et lag på cirka 10 cm stabilgrus i bunden af hvert hul, før du overhovedet tænker på beton. Mange springer let og elegant over dette for at spare lidt tid, men det er en rigtig dårlig idé på den lange bane. Gruslaget fungerer nemlig som et effektivt dræn, der leder vandet væk fra betonens underside.
Uden det dræn vil vand samle sig omkring betonen, og når frosten så kommer, risikerer du frostsprængninger. Gruset har også den fordel, at det fordeler trykket fra terrassen mere jævnt, så fundamentet ikke "sætter sig" over tid.
Hold altid træet fri af jord og beton
Træets absolut største fjende er konstant fugt. Derfor er det altafgørende, at du for alt i verden undgår direkte kontakt mellem trærammen og den kolde, fugtige beton eller jorden. Din bedste ven i denne situation er uden tvivl stolpeskoen.
- Sikrer luftcirkulation: En stolpesko løfter den bærende rem mindst 5-10 cm op, væk fra fugten.
- Forhindrer råd: Den afstand er guld værd. Den sikrer, at luften kan cirkulere omkring træet og tørre det efter en regnbyge. Det forlænger levetiden på din terrasse markant.
At klaske remmen direkte oven på en betonklods er en af de klassiske begynderfejl, der næsten med garanti fører til råd inden for få år. Lad være med det.
Hvad gør du med besværlig jord?
Ikke alle haver har den der perfekte, lette muldjord. Støder du på udfordringer undervejs, gælder det om at vide, hvordan du tackler dem.
- Leret jord: Den her type jord er tung, klistret og holder rigtig godt på vandet. Her er drænlaget af grus ikke bare en god idé – det er essentielt. Overvej også at grave hullerne en smule bredere, så fundamentet får en større flade at hvile på.
- Skrånende grund: At bygge på en skråning er en disciplin for sig. Her er det næsten umuligt at komme uden om at støbe sine egne søjler i støberør. Det giver dig fuld kontrol over højden på hvert enkelt punkt, så du kan ende med en terrasse, der er 100% i vater.
Et gammelt, men effektivt trick til at sikre, at alle dine fundamenter er i samme højde, er at bruge et slangevaterpas. Det er i bund og grund bare en haveslange fyldt med vand. Når du holder enderne op ved to forskellige punkter, skal vandstanden være ens – så er de i vater. Simpelt og genialt.
Overvej justerbare stolpesko – de kan redde din dag
En justerbar stolpesko koster lidt mere end en fast, men de penge er ofte rigtig godt givet ud. Selv for os professionelle kan det være svært at ramme den helt præcise højde på millimeter, mens betonen stadig er våd.
Med en justerbar model kan du lave de sidste små finjusteringer i højden, efter betonen er hærdet. Det gør det uendeligt meget lettere at få hele rammen til at ligge snorlige. Tænk på det som en lille forsikring for din nattesøvn.
Hold afstand til husmuren
Et sidste lille tip, som er utrolig vigtigt: Undgå at placere det yderste fundament helt op ad husets sokkel. Der skal være luft imellem, så vand kan komme væk, og vinden kan tørre området. Sørg for at holde en afstand på minimum 10-15 cm mellem husmuren og din terrasses bærende dele. Det beskytter både dit hus og din nye terrasse mod fugtskader.
De typiske spørgsmål, når du skal støbe fundament til terrassen
Selvom en guide er nok så grundig, ved jeg af erfaring, at der altid opstår spørgsmål, når man først står dér med spaden i hånden. Det er helt normalt. Derfor har jeg samlet de spørgsmål, vi oftest støder på, så du kan føle dig helt tryg ved at komme i gang.
Hvor dybt skal fundamentet egentlig graves?
Det her er nok det vigtigste spørgsmål overhovedet, og heldigvis er svaret ret ligetil. I Danmark skal et fundament altid graves ned i frostfri dybde. Glemmer du det, kan du være stensikker på, at frosten i jorden over vinteren vil skubbe hele fundamentet – og dermed din flotte nye terrasse – opad. Resultatet? En skæv og ustabil terrasse, der er en hovedpine at rette op på.
Helt konkret betyder det, at du skal grave mindst 90 cm ned. Det er en bundsolid tommelfingerregel, der holder for stort set alle private byggerier. Hvis din grund er meget udsat, eller jorden er af en særlig type, kan det dog være en god idé at gå ned i 120 cm for at være på den helt sikre side.
Kan jeg bygge terrassen direkte oven på de gamle fliser?
Ja, det kan du teknisk set godt. Men det kommer med et kæmpestort "men". Den løsning duer kun, hvis dit fliseareal er 100% plant, bundstabilt og slet ikke har sat sig nogen steder. Det er en metode, der egner sig bedst til helt små og lave terrasser, hvor vægten er minimal.
For at sige det ligeud, så fraråder vi kraftigt at bygge større eller hævede terrasser direkte på fliser. Her er et rigtigt, støbt punktfundament den eneste løsning, der sikrer dig en stabil terrasse i mange år. Alt andet er simpelthen en gambling med dit projekt.
Hvor langt skal der være mellem stolperne?
Afstanden mellem dine fundamentpunkter hænger direkte sammen med tykkelsen på de bjælker, du bruger til at bygge den bærende ramme. Logikken er simpel: jo kraftigere en bjælke, jo længere kan den spænde.
Som en god rettesnor kan du regne med en afstand på maksimalt 2 til 2,5 meter mellem de stolper, der bærer de primære remme. De tværgående strøer, der ligger ovenpå, har typisk en kortere afstand – ofte omkring 60 cm mellem hver.
Mit bedste råd er dog altid at tage en snak med din lokale tømmerhandel. De kan give dig helt præcis vejledning baseret på den trækvalitet og de dimensioner, du har i kikkerten. Så er du sikker på at ende med en stiv og solid konstruktion, der ikke gynger.
Er det nødvendigt at bruge støberør?
Det er ikke et lovkrav, men det er en rigtig, rigtig god idé. Et støberør fungerer som en form, der sikrer, at din betonpille bliver helt rund og ensartet. Det forhindrer, at jord og småsten blander sig med betonen, mens den hærder, hvilket kan svække hele fundamentet.
Især hvis du arbejder i løs eller sandet jord, er støberør nærmest uundværlige, fordi de holder siderne i hullet fra at skride sammen. De gør det også markant lettere at få stolpen helt i lod og giver bare et langt mere professionelt resultat. Vi bruger dem stort set altid.
Hvor længe skal betonen egentlig tørre?
Tålmodighed er en dyd, især når det kommer til beton. Selvom overfladen måske føles tør efter et par timer, er fundamentet slet ikke klar til at blive belastet endnu.
- Let belastning: Du kan forsigtigt begynde at montere den bærende træramme efter 2-3 dage.
- Fuld styrke: Betonen når først sin endelige, fulde styrke efter cirka 28 dage.
Lad endelig være med at forcere processen. Begynder du at bygge videre for tidligt, risikerer du at skubbe dine fundamentpunkter skæve og ødelægge alt dit præcise forarbejde.
Er du i tvivl, om du selv har mod på at støbe fundamentet, eller vil du bare være sikker på et professionelt resultat fra starten? Hos NKL Tømrer & Snedker står vi klar til at hjælpe. Kontakt os for en uforpligtende snak om dit projekt.